Feldsalat er en af de sundeste typer salat, der findes, og har et særligt højt indhold af provitamin A. Læs mere om, hvorfor mange salatentusiaster betragter det som et kulinarisk højdepunkt.

feldsalat

God smag på den nemme måde

Med den naturlige nøddeagtige smag er feldsalat lækkert at spise sammen med bacon, røget fisk eller nødder, og den passer også godt sammen med æbler eller pærer. Fjern den lille rod, når du klargør feldsalat, og hæld først dressing på lige før servering, så salaten ikke bliver slatten. Slip fantasien fri, og kombiner denne vinterdelikatesse med lige præcis, hvad du har lyst til – bon appétit!

Opbevaring

Feldsalat kan købes i økologiske supermarkeder og på grøntmarkeder. Efter køb skal den på køl for at holde sig frisk. I et køleskab kan den holde sig frisk i op til 7 dage. I en Liebherr BioFresh-skuffe kan den opbevares i op til 19 dage.

Næringsindhold

Feldsalat kaldes også vårsalat og er fyldt med gode ting. Denne vintergrønsag indeholder mere jern end andre typer salat og indeholder desuden fire gange så meget A-vitamin og tre gange så meget C-vitamin som normal grøn salat. Det høje magnesiumindhold styrker hjertet og immunforsvaret, mens de essentielle olier er gode for maven.

Feldsalat høstes, sælges og spises primært om vinteren, fordi den kan modstå frost – det ville man normalt ikke forvente sig af salat. Denne mørkegrønne grøntsag med den bløde tekstur må ikke høstes i frostvejr. Temperaturen skal være steget til over frysepunktet, før den plukkes, da den ellers bliver slatten og ikke er værd at spise.