Tro mig, den tyske ‘Reinheitsgebot’ fra 1516 spiller en stor rolle for ølentusiaster over hele verden! Denne lov bestemmer nemlig, at tysk øl kun kan brygges ved hjælp af fire ingredienser: vand, malt, humle og gær. Til ære for lovens 500-års jubilæum (den 23. april 2020) har vi samlet en række interessante ølfakta.
“Hvis bare luften var lige så ren som øllet!”
(Richard von Weizsäcker, tysk politiker og statsmand)
Utroligt – den er 500 år gammel, men stadig både betydningsfuld og moderne! Der er få ting i livet, som forbliver relevante, aldrig forældede eller går ud af mode, men den tyske Ølrenhedslov fra 1516 er en af dem. I denne artikel fejrer vi ‘Reinheitsgebot’ ved at kigge nærmere på nogle interessante ølfakta. Vi håber at kunne skabe lidt morskab, overraskelse og inspiration omkring verdens mest konsumerede alkoholholdige drikkevarer.
Vedtaget i 1516: Den tyske Ølrenhedslov
1. Den tyske Ølrenhedslov blev introduceret af hertugerne Wilhelm IV og Ludwig X, og vedtaget den 23. april 1516 i Ingolstadt, Bayern. Det blev indført som en statsregulering for at forbedre øllets kvalitet, som på daværende tidspunkt var en vigtig bestanddel af befolkningens daglige diæt. Det var oprindeligt en renhedsordre for hertugdømmet Bayern, men blev efter vedtagelsen vedtaget af flere og flere delstater, indtil den i 1906 blev lov i hele Tyskland.
I middelalderen blev ølproduktionen forbedret af munke
2. Der var engang, hvor øl hovedsageligt blev brygget privat i hjemmene. Der blev normalt lavet brød dagen forinden, hvorefter det ikke-færdigbagte brød blev brugt som starterkultur for ølbrygning. Blandet med vand begyndte fermenteringsprocessen med gær og mikroorganismer til stede i den omgivende luft. Denne husholdningsrutine er sandsynligvis henvist til i Brødrene Grimm-eventyret Rumleskaft: ”I dag jeg brygger, i morgen jeg bager, i overmorgen dronningens barn jeg tager.” I middelalderen bryggede munkene øl i klostrene, og selv i dag opfatter vi stadig deres tilgang til kunsten som værende yderst professionel. De observerede og studerede nøje de enkelte trin i ølproduktionen og forbedrede derved gradvist ølbrygningsprocesserne.
Ølrenhedsloven er nedfældet i loven
3. Det, vi kender som Ølrenhedsloven, er i dag lovligt nedfældet i den tyske ”foreløbige øllov” i forbindelse med forordningen om godkendte tilsætningsstoffer. I loven hedder det sig, at i overensstemmelse med Ølrenhedsloven, må kun vand, malt, humle og gær anvendes. Enhver i Tyskland, der brygger øl i overensstemmelse med Ølrenhedsloven, producerer en beskyttet ”traditionel vare”, og må derfor ikke bruge de tilsætningsstoffer (e-numre), der ellers er tilladt til brygning indenfor EU. Myndighederne i de enkelte tyske delstater er ansvarlige for at føre tilsyn med lovbestemmelserne, præcis som de skal med alle andre produkter inden for fødevareindustrien.
Videnskabeligt bevist: øl får ikke mænds bryster til at vokse!
4. Humle indeholder spor af stoffet kaldet phytoøstrogen, som er et kemikalie, der fungerer på lignende måde som hormoner. Men da mængden af humle brugt i øl langt fra er tilstrækkelig til, at der kan være nogen tilsvarende virkning, har phytoøstrogen ingen følgevirkning på den menneskelige krop. Påstanden om, at øl indeholder kvindelige hormoner (østrogen), der kan få mænds bryster til at vokse, er blevet videnskabeligt tilbagevist mange, mange gange.
Ølbrygning med tilsætningsstoffer tillades i nogle henseender
5. Der er ingen regler uden undtagelser, og når det kommer til Ølrenhedsloven er dette også sandt. I Tyskland kan der også brygges ”specialøl”, som ikke er i overensstemmelse med specifikationerne i Ølrenhedsloven; denne regel gælder for alle tyske delstater med undtagelse af Bayern. Den giver bryggerierne muligheden for at fremstille øl, der indeholder krydderier, såsom anis, kanel eller nelliker, og frugter, såsom appelsiner eller kirsebær. Derudover gælder Ølrenhedsloven ikke for dem, der brygger mindre end 200 liter øl om året til privat forbrug.
Hvorfor skåler vi, og slår glassene mod hinanden?
6. Når der serveres øl, er meget almindeligt, at vi skåler og slår glassene mod hinanden. Men hvorfra kommer dette ritual? Der findes mange forklaringer, og en af dem er, at man i gamle dage slog glassene imod hinanden for at beskytte folks liv! I middelalderen konstaterede den hjertelige klirring af robuste ølkrus angiveligt, at indholdet ikke var forgiftet. Antagelsen var, at når ølkrusene blev slået mod hinanden, ville det bevise, at det øl, der spildte fra det ene krus til det andet, var ok at drikke. Det var en forsikring til dem, man drak sammen med, at man ingen onde hensigter havde om at ville dræbe hinanden! I dag er ritualet langt mere af hyggelig karakter, og det er helt acceptabelt at udelade det.
“Humle og malt går tabt!”
7 Der findes et gammelt tysk ordsprog: “Hopfen und Malz ist verloren” (“Humle og malt går tabt”), hvilket betyder, at noget ikke længere har et formål, og at yderligere indsats vil være forgæves. Dengang hvor øllet oftest blev brygget i hjemmet, og noget gik galt i processen, kunne de to vigtigste ingredienser – humle og malt – ikke reddes: De var ‘tabt’.
Humle til bitterhed og konservering; optimal serveringstemperatur
8. Humle og dennes tilknyttede tanniner samt bitre sammensætning giver ikke kun øl sin karakteristiske smag; de har også en vigtig konserveringseffekt. I middelalderen blev det øl, der kom på tønde og derefter taget på med på havet, brygget med et højere humleindhold for at forlænge holdbarheden. Den konserverende virkning af humle er vigtig, fordi tyske øl sjældent er pasteuriserede – med undtagelse af de ikke-alkoholholdige maltøl og ølbaserede shandy-drikke, der grundet sukkerindholdet er pasteuriserede som en forsigtighedsforanstaltning for at forhindre gæring. Vidste du, at den optimale drikketemperatur for tyske øl ligger mellem 7 °C og 9 °C, hvor den for nogle ølsorter er mellem 10 °C og 12 °C. Ved denne temperatur udvikler de tyske øl sin fulde aroma og smag bedst muligt.
Hvad betyder det tyske ordsprog ”Sælg surt øl”?
9. Det tyske ordsprog ”Etwas anbieten wie Sauerbier” (”Sælg surt øl”) betyder i sin helhed at sælge et værdiløst produkt med hvilke midler og for hvilken pris, du kan få for det. Tidligere var det ikke ualmindeligt, at øl blev dårligt og surt, inden det kunne konsumeres. Og for at holde det økonomiske tab på et minimum, forsøgte folk med alle midler at sælge gammelt øl.
Tjekkerne er Europas største øldrikkere
10. Tjekkerne har det største forbrug af øl pr. indbygger i Europa, ca. 144 liter om året. Lige i hælene på dem kommer Tyskland (107 liter), Østrig (104 liter) og Polen (98 liter).
Øl forårsager ikke en ‘ølmave’
11. Generelt kan man godt sige, at øl ikke kan få skylden for udviklingen af en ølmave. Men når komponenterne: humle, malt og alkohol kombineres, stimuleres appetitten. Hvis øl får dig til at spise federe, kan alle disse overskydende kalorier muligvis skyldes, at du udvikler en ølmave. Reglen er dog: Øl gør dig ikke fed – men det kan godt give dig en større appetit!
Øl indeholder vitaminer
12. Vidste du, at øl på grund af dets ingredienser og gæringsprocesser indeholder en række mineraler og vitaminer? Øl indeholder vitaminerne B1, B2 og B6 og B7 (biotin). B-vitaminer hjælper med at forbedre koncentrationen, understøtter dannelsen af røde blodlegemer, har en positiv effekt på det kardiovaskulære system, stimulerer stofskiftet og hjælper nervesystemet med at fungere korrekt.
Egypterne drak øl, da de byggede pyramiderne!
13. En amerikansk arkæolog har tilsyneladende fundet ud af, at pyramidernes bygherrer i det gamle Egypten drak omkring 4 liter øl hver dag! Det var åbenbart sundere end at drikke snavset vand fra Nilen, men mon ikke også det har betydet, at mændene af og til var lettere berusede under arbejdet?
Kuldioxid skaber ølskummet
14. Skumdannelse oven på en øl er en naturlig proces: under gæring ændrer gæren maltsukkeret i øllet til alkohol og kuldioxid. Når du hælder øl i et glas, frigives der kuldioxid for at skabe skum.
Hvordan er det perfekte ølskum?
15. Perfekt ølskum får du på koldt øl ved 6-8 °C; Hvis øllet er for koldt, skaber det ikke skum nok, og hvis det er for varmt, skummer det alt for meget! Hvis du kan lide at nyde din øl med et perfekt skumlag, skal du være opmærksom på følgende:
- Det er vigtigt, at ølglasset er helt rent og fri for fedt. Fedtrester i et ølglas har en direkte effekt på overfladespændingen af kuldioxidboblerne, der danner skummet. Jo mere fedt der er i et ølglas, jo svagere vil de små kuldioxidbobler være. Det giver ikke meget skum, og det skum, der måtte være, kollapser inden for kort tid.
- Ved håndtering af glassene skal du sørge for, at dine fingre ikke rører ved den indvendige overflade. Hvert fingeraftryk indeholder små mængder fedt, der forurener ølglasset. Glas skal altid rengøres med varmt vand og et opvaskemiddel, der opløser fedt. Efter rengøring er det absolut nødvendigt, at opvaskemidlet skylles væk med klart, koldt vand, idet opvaskemiddel har den samme skadelige virkning på øl, som fedt har.
Hvad kaldes frygten for et tomt ølglas?
16. Det er ikke en joke – frygten for et tomt ølglas kaldes cenasillicaphobia! Som enhver øldrikker ved, kan dette dog undgås … bartendere …!
Så lad os alle hæve glasset og lykønske den tyske Ølrenhedslov og dennes 500-års jubilæum. Nyd en kold øl og husk på ordene fra Benjamin Franklin: ”Øl er beviset på, at Gud elsker os og ønsker, at vi skal være lykkelige.”
Vi håber, at du har nydt denne artikel, og bliver glade hvis du via kommentarfeltet vil dele din favoritøl med os.