Engang en vaskeægte luksus, men nu helt uundværligt: Muligheden for at nedkøle mad i et køleskab eller en fryser og holde det frisk i længere tid.
Læs videre for at få mere at vide om, hvordan køleskabet blev til.
“Der var engang …” er den velkendte start på eventyr, der lige så godt kunne bruges til at starte på køleskabets historie. Ved du, hvordan man for 100 år siden undgik, at maden blev fordærvet? Og hvordan gjorde man endnu længere tilbage i tiden, hvor der ikke var køleskabe og frysere, som vi har i dag?
Så lad eventyret begynde: Der var engang …
… helt tilbage i tiden med jægere og samlere, hvor al mad blev jagtet eller indsamlet og spist med det samme. Der skulle gå lang tid endnu, før man fandt på at køle maden. Vores forfædre opgav deres nomadelivsstil og stoppede med at være på “jagt” efter mad, så situationen begyndte at ændre sig. Efterhånden som folk begyndte at slå sig mere permanent ned, var de nødt til at finde metoder til at holde maden frisk. De begyndte at udvikle en række løsninger, herunder rygning, saltning og syltning af madvarer. I middelalderen blev fordybninger i trævægge brugt til at opnå en vis grad af kølighed til opbevaring, og det samme var tilfældet for vandløb, damme og huller, der blev gravet i jorden. En kølig kælder var et ideelt sted til at opbevare letfordærvelig mad i længere tid. Maden blev opbevaret i træ- eller lerbeholdere.
Udvikling af køleskabet
I 1748 var William Cullen den første nogensinde til at demonstrere kunstig køling på Glasgow universitet. Det kemiske køleskab blev udviklet og lanceret på det kommercielle marked i 1834. Ferdinand Carré foretog yderligere videreudvikling i 1859. Køleskab var dog langtfra et standardindslag i private hjem. Folk opbevarede mad i enkle trækasser med isblokke og isoleringsmaterialer. Det forklarer oprindelsen af den engelske term “ice box”, som den dag i dag stadig bruges om køleskabe. Så dukkede Carl von Linde op. Hans Gesellschaft für Lindes Eismaschinen AG (Lindes ismaskineselskab) spillede en afgørende rolle i udviklingen af køleskabe fra 1870’erne og fremefter. Senere bevirkede tekniske og kemiske fremskridt, at køleskabe blev et standardindslag i amerikanske private husstande i 1930’erne.
Køleskabe sparer tid
I Tyskland forblev køleskabe en vaskeægte luksusvare i mange år fremover. De var for dyre og klodsede til almindelige husstande. Mange husstande havde ikke engang elektricitet dengang. Mange landsbyer og samfund havde fælles kølehuse, hvor frugt, grøntsager, kød og andre typer mad kunne opbevares. Det var ganske enkelt meget billigere. Det var først i 1950’erne, at køleskabe for alvor vandt frem i Tyskland. De eliminerede behovet for flere timers forberedelse og daglige ture til butikkerne. Snart blev køleskabe kaldet “enhver kvindes bedste ven”. Der er dog ingen tvivl om, at disse “nye venner” også havde noget at tilbyde mændene … Maden blev straks mere varieret. Flødekager, pålæg, frugt og andre lækkerier blev nu nydt i stor stil i tiden med efterkrigstidens “Wirtschaftswunder” i Tyskland.
Liebherr træder ind i køleskabssektoren
Den første tid med køleskabsproduktion hos Liebherr. Ochsenhausen-fabrikken i 1959.
Det første Liebherr-køleskab så dagens lys i 1954. På trods af det økonomiske mirakel ejede 90% af de tyske husstande ikke et elektrisk køleskab. Virksomhedens stifter øjnede en mulighed for at træde ind i sektoren ved at udvikle, fremstille og løbende forbedre kvalitetsprodukter. I 1970’erne var køleskabet blevet et fast indslag i hjemmet. Først kom fritstående, individuelle produkter. Så blev der gradvist indført indbyggede modeller på markedet, og kombinerede køleskabe og frysere vandt frem. Med tidens løb blev Liebherr en velkendt kølespecialist, der konstant udviklede ny teknologi og innovationer i køle- og frysesektoren. NoFrost-teknologi, som blev lanceret i 1987, er et førsteklasses eksempel. NoFrost forhindrer, at fryserummet iser til. Med denne introduktion var det slut med besværlig og tidskrævende afrimning.
Ekstra bekvemmelighed takket være NoFrost- og BioFresh-teknologi
Efter NoFrost kom BioFresh-teknologi. Denne teknologi blev patentanmeldt af Liebherr i 1996 og medfører en zone på omkring 0°C i køleskabet, som garanterer endnu større friskhed og gør livet nemmere. Produkter med BioFresh-teknologi gør det muligt at holde frugt, grønt, fisk, kød og mælkeprodukter frisk i meget længere tid, end det ellers ville være muligt. Forskellige typer mad har forskellige temperatur- og fugtighedskrav. Disse krav skal opfyldes, hvis maden skal bevare smagen, vitaminindholdet, konsistensen og udseendet. BioFresh-teknologi giver de helt rette forhold til optimal opbevaring. For eksempel kan salat holde sig frisk i 13 dage i en Liebherr BioFresh-skuffe, men kun 5 dage i en normal køleskabsskuffe.
I årenes løb har Liebherr også udviklet sig til at være brancheførende inden for design og energieffektivitet. Ved at benytte miljøvenlige kølemidler, højeffektive kompressorer og nye isoleringsmaterialer opnåede Liebherr den eftertragtede betegnelse ENERGY STAR “Most Efficient”.
Designs stadig større betydning
Liebherr vinkøleskab EWTgb 3583 modtog den eftertragtede iF Design Award 2018.
Siden 2010 er alle apparater i Europa blevet mærket med et standardiseret energimærke. Mærkerne indeholder oplysninger om produktets energiforbrug og viser derfor nemt forbrugerne, hvor højt energiforbruget er. Jo flere plustegn, der er efter et bogstav, jo mere energieffektivt er produktet. Produkter med A++ er 21% mere energieffektive end produkter med A+, og produkter med A+++ er hele 48% mere energieffektive. Liebherr stiler endnu højere med en model, der er ca. 20% mere energieffektiv end standardtærsklen for A+++, da den kun bruger 130 kilowatt-timers strøm om året (kWh/år).
Og lad os ikke glemme den “lille” detalje med designet: Liebherr-produkter vinder regelmæssigt designpriser fra uafhængige organer. I februar i år modtog Liebherr vinkøleskabet EWTgb 3583 med TipOpen-teknologi den prestigefyldte iF Design Award 2018.
Det “normale” køleskab har gennemgået en omfattende udvikling. Det er mere end bare et produkt til køling af mad. Køleskabe har gradvist forvandlet sig fra rent funktionelle enheder til designartikler. Der har været en tendens til, at moderne køkkener er åbne “kommunikationszoner”. Det betyder, at fritstående køleskabe med en flot finish (f.eks. BlackSteel eller rustfrit stål) og designforbedrende teknologier (f.eks. energieffektive LED-søjler med indvendigt lys) er blevet designobjekter og en attraktion i sig selv i køkkenet.
Hvad bliver mon det næste? Hvordan tror du, køleskabe vil udvikle sig fremover? Vil de hjælpe os med at holde styr på vores supermarkedsbesøg ved at komme med advarsler, når vi er ved at løbe tør for ting – og genbestille for os? Fremtiden er usikker, men konklusionen er klar: Køleskabets udvikling er langtfra forbi, og der venter stadig masser af eventyr forude! En ting er sikkert: Udviklingen stopper ikke her, og Liebherr fortsætter med at levere innovative produkter af høj kvalitet, der opfylder alle dine kølebehov.
