Et køkken er ikke et køkken uden et køle-/fryseskab, men hvor er det bedste sted at placere det, og hvad bør du overveje, når du designer dit køkken? Nedenfor har vi skitseret fem punkter vedrørende energieffektivitet, bekvemmelighed og ergonomi, som du bør huske på.

Hvor skal skabet placeres?

Placer aldrig køle-/fryseskabet ved siden af et varmeafgivende apparat, som en ovn eller en radiator. Den konstante varme kan påvirke køle-/fryseskabets energieffektivitet og forkorte dets levetid, idet kompressoren skal arbejde hårdere.

Planlæg et afsætningsområde nær køle-/fryseskabet

Lav et område til placering af madvarer efter indkøb/forberedelse inden madlavning tæt på køle-/fryseskabet. På den måde holdes distancen kort, og døren til køle-/fryseskabet kan lukkes umiddelbart efter madvarerne tages ud/sættes ind.

Det giver god mening: planlæg et område for placering af madvarer efter indkøb/forberedelse inden madlavning. Dette gør det ydermere nemt for dig at pakke varer ud efter indkøb.

Sørg for tilstrækkelig ventilation

Et køle-/fryseskabe har brug for tilstrækkelig ventilation – både over og under skabet. Uden tilstrækkelig ventilation akkumuleres varm luft, og kompressoren kører kontinuerligt, hvilket reducerer apparatets levetid. Når du designer dit køkken, anbefaler vi, at du inkluderer ventilation på min. 200 cm² til apparatet. Det er egentlig meget simpelt – jo mere ventilation, jo bedre energieffektivitet.

Vigtigt: sørg for tilstrækkelig ventilation

Overvej ergonomien

Vi anbefaler fx at du installerer skabe med en højde på 122 cm og lavere over gulvhøjde, da du så slipper for at bøje dig ned, hver gang du skal have varer ind og ud af skabet.

Nettovolumen

Sørg for at det køle-/fryseskab du vælger er tilstrækkelig stort til dig og din families behov. Overvej også hvilke funktioner, der er vigtige for dig. Er det fx vigtigt, at skabet er udstyret med BioFresh, som holder dine madvarer friske i betydeligt længere tid end et traditionelt køleskab. Overvej dine madvaner inden køb af et nyt køle-/fryseskab. Hvor er det vigtigt, at der er mest plads? Der findes utrolig mange muligheder og, det er kun dig og din familie, der ved, hvad der er rigtigt for jer.

Hvordan ved jeg, hvor stort mit nye køleskab skal være?

Husstande med en til to beboere: Et køle-/fryseskab med en nettovolumen på 70-100 liter.
Husstande med tre eller flere beboere: Læg 40 til 50 liter til pr. person.

Hvordan ved jeg, hvor stort mit nye fryseskab skal være?
Har du kun behov for at opbevare en lille til en medium mængde madvarer i fryseren vil det som regel være tilstrækkeligt med en nettovolumen på 50 til 80 liter per person i husstanden. Handler du derimod stort ind og har behov for meget opbevaringsplads bør skabet have en nettovolumen på ca. 130 liter per person.

Du kan se det fulde Liebherr sortiment på vores website eller besøg din lokale forhandler for råd og vejledning af butikspersonalet.

Hvis du har nogle spørgsmål er du meget velkommen til at skrive til os. Brug kommentarfeltet nedenfor eller skab et indlæg på vores Facebook