Enhver cigarelsker ved, hvad der er vigtigt, når det kommer til opbevaring af deres “værdifulde skatte” – den rette temperatur, den perfekte luftfugtighed samt en god hygiejne. Men det er ikke alt… lad mig introducere dig for Liebherrs Humidor, som grundet dets mange unikke features sørger for, at dine cigarer opbevares under de helt rette forhold.
“Det er ikke prisen på cigaren, der gør den til en luksus – det er tiden du bruger på at nyde den.” (Forfatter ukendt)
Dem der elsker og samler på kvalitetscigarer karakteriseres som ‘aficionados’ og, som det ofte er med passionerede samlere, ønsker disse cigar-aficionados kun de absolut bedste forhold for deres værdifulde cigarer. Med Liebherr ZKes 453 Humidor sikres cigarelskeren det perfekte mikroklima for opbevaring af cigarer. Teknologien er innovativ og indstillingen af luftfugtigheden gøres manuelt.
For premium-cigaren (det håndlavede naturprodukt), er den korrekte opbevaring særlig vigtig og en velafbalanceret blanding af temperatur og luftfugtighed er nøglen til den ultimative smagsoplevelse. Premium-cigarer er såvel delikate som sensitive, og hvis de opbevares forkert, er der stor risiko for, at de ødelægges.
Et klima som i oprindelseslandet
Cigarer, som har været opbevaret korrekt har et blødt og elastisk ydre, de har en god tyngde og en lækker rig aroma, som er typisk for oprindelseslandet. For den optimale opbevaring af cigarer gennem en længere periode har de brug for opbevaringsforhold, der svarer til det tropiske klima, der findes i tobakkens hjemland som Caribbean, Sydamerika samt Sydøst Asien. I Liebherrs Humidor kan cigarer både opbevares og modnes under perfekte forhold, såvel kortvarigt som langvarigt
Hvordan sikres det perfekte miljø i Humidor?
Den bedste måde at besvare dette spørgsmål på, er ved at dykke ned i teknologien: Et ensartet miljø inde i skabet skabes af et komplekst køle-, varme- og luftstyringssystem udstyret med en række sensorer, samt blæsere og andre specialkomponenter. Humidor har et dobbeltvægget interiør, hvor to blæsere cirkulerer den afkølede luft jævnt rundt i hele skabet for at sikre en ensartet køling af opbevaringsområdet. I det traditionelle køleskab er det svært at undgå temperaturlagring, og for at forhindre dette i Humidoren sørger en blæser for, at luften kontinuerligt holdes i bevægelse. Resultat: en jævn temperatur og luftfugtighed i skabet.
Luftfugtighed: den vigtigste faktor til opbevaring af cigarer
Vandtank i Humidor
Den passende fugtighed inde i skabet opnås via en 1 liters vandtank bestående af destilleret vand og en speciel blæser, der efter behov styrer luftstrømmen over vandets overflade i vandtanken. Den absorberede luftfugtighed fordeles derefter rundt i skabet, og cigarer kan derfor opbevares i op til tre måneder uden vedligeholdelse. Da de opbevarede cigarer kan forårsage et højere fugtighedsniveau end ønsket, er Humidoren ydermere udstyret med et unikt system til fugtighedsbegrænsning. Skabet registrerer overskydende luftfugtighed og reagerer ved at sende den overskydende fugt ud af opbevaringsområdet via fugtighedsbegrænsningssystemet til en ekstern fordamper, hvor den kondenserer.
68 % luftfugtighed er ideelt
Humidor beskytter den høje produktkvalitet af premium-cigarer takket være en kombination af moderne touch-elektronik og en meget pålidelig fugtighedsføler. Hvis cigarer opbevares ved et for lavt fugtighedsniveau, tørrer de ud og mister deres raffinerede aroma. Men hvis luftfugtigheden er for høj, kan den værdifulde tobak begynde at mugne. Det ideelle fugtighedsniveau for cigaropbevaring ligger mellem 68 % og 75 %., men når en cigar snart skal ryges, bør luftfugtigheden ligge tæt på 68 %. Bemærk: Disse værdier er udelukkende vejledende, idet individuelle præferencer naturligvis spiller en stor rolle.
Den ideelle opbevaringstemperatur ligger mellem +16 °C og +20 °C. I Humidoren skaber de to separate justerbare indstillinger (temperatur og luftfugtighed) det optimale miljø i henhold til dine krav. Humidor sikrer ikke blot de perfekte opbevaringsforhold, men er samtidigt et fryd for øjet, hvor det elegante rustfrie ståldesign med glasdør vil stå smukt i ethvert hjem. LED-belysningen er integreret i døren og kan dæmpes, hvilket muliggør præcis den belysning, du ønsker. LED-belysningen er utrolig energieffektiv og udsender mindre varme end traditionel neon-belysning, hvorved temperaturen i skabet ikke påvirkes grundet belysningen.
Cedertræ er det perfekte valg, og hjælper med frigørelsen af fugt
Humidoren er udstyret med to præsentationshylder og to opbevaringsbokse, som er fremstillede af spansk cedertræ – det samme træ, som cigarkasser traditionelt fremstilles af. Denne type træ absorberer og frigør fugt jævnt. Cigarsamlere kan bruge Humidor til individuel opbevaring af cigarer samt til opbevaring af cigarkasser. De to aftagelige opbevaringsbokse af cedertræ sikrer en elegant præsentation af cigarerne og med en nettovolumen på 39 liter, er der tilstrækkelig med plads til såvel kortitds- som langtidsopbevaring.
Hygiejnisk interiør og aktivt kulfilter opfanger lugte
Som et naturprodukt er det strengt nødvendigt med et hygiejnisk opbevaringsområde. Materialerne i Humidor sikrer det optimale miljø. Alle trædele kan afmonteres og rengøres individuelt. Plastmaterialet inde i skabet som i vandtanken er lette at rengøre, og vandopsamleren er ydermere eget til maskinopvask. Det aktive kulfilter sørger for, at luften inde i skabet kontinuerligt holdes ren og fri fra lugte fra opstillingsrummet. Temperaturen og luftfugtigheden læses nemt og bekvemt fra skabets yderside, hvorved du undgår at skulle åbne døren for at kunne monitorere forholdene inde i skabet, og derved reducerer du risikoen for, at sporer og parasitter slipper ind i skabet og beskadiger cigarerne. Det er der naturligvis ingen, der ønsker og slet ikke en ægte cigar-aficionado.
Hvis du har nogle spørgsmål omkring Humidoren, eller har en speciel cigarhistorie, du gerne vil dele med os, skal du endelig bare skrive til os! Benyt kommentarfeltet nedenfor eller skab et indlæg på vores Facebook.