Madspild har store miljø- og klimamæssige konsekvenser. Det er noget, vi alle kan være med til at undgå. Naturligvis kan vi ikke eliminere problemet ved at spise al den mad, der ellers ville være blevet smidt ud. Men internationale undersøgelser viser, at ca. halvdelen af maden, der ryger i skraldespanden, kunne være spist. I denne blog giver vi dig gode råd til, hvordan du kan reducere madspild, og derigennem spare både tid og penge.
Sådan kan du undgå madspild og spare penge i julen
Vidste du, at vi i Danmark samlet set smider over 700.000 ton mad ud årligt? Heraf udgør husholdningernes andel 260.000 ton*. Ville det ikke være rart, hvis vi kunne gøre noget, for at reducere vores madspild?
Hvis du opbevarer dine friske madvarer i et Liebherr BioFresh-køleskab er du med til at stoppe madspild og sparer samtidigt tid og penge
- Økonomisk besparelse – Dine madvarer holdes friske betydeligt længere, hvilket giver dig muligheden for at få dem brugt. Dette reducerer madspild og sparer samtidigt dig penge. Det betyder ydermere færre indkøbsture, hvilket eliminerer risikoen for impulskøb.
- Mere fritid – Med friske madvarer med en længere holdbarhed, får du mere tid i den travle hverdag, idet du kan reducere antallet af ugentlige indkøbsture. Det betyder med andre ord, at du kan planlægge tid til dig selv og til andre og sjovere gøremål.
- Ro i sindet – Færre indkøbsture samt mindre madspild har en stor betydning for miljøet i en verden, hvor forurening spiller en større og større rolle. Men hvis vi alle gør en indsats for vores miljø, kan vi påvirke det positivt, og det er med til at give ro i sindet.
- Bedre helbred – undersøgelser har vist at madvarer, der opbevares i Liebherr BioFresh indeholder en større mængde vitaminer og mineraler, hvilket er gavnligt for dit helbred.
- Den fulde smagsoplevelse – Friske madvarer giver ikke blot din sundhed et boost, men smager samtidigt bedre. Derfor – jo længere dine madvarer forbliver friske – jo mere fornøjelse for dine smagsløg med den fulde smagsoplevelse.
Via App Store og Google Play kan du downloade vores BioFresh app og få meget mere information om BioFresh og madvarernes forlængede holdbarhed.
Frys dine rester ned i et testvindende Liebherr fryseskab og reducer madspild
- Frys kun friske og fryseegnede rester
Fødevarer, der ikke er egnede til frysning: grøn salat, friske frugter eller grøntsagssalater, druer, friske hele æbler, ubehandlede grønsager samt pærer. - Grundig forberedelse af madvarerne
Kød: Lad kødet køle af og opdel efter behov.
Grøntsager: Rengør, vask, snit, blanchere og afkøl hurtigt.
Frugt: Vask, fjern blade, frø og stilke eller skræl efter behov og frys med eller uden frugtsaft. - Frys i passende kvantitet
Frugt og grøntsager: op til 1 kg pr. pakke (maks.)
Kød: op til 3 kg pr. pakke (maks.)
Færdigretter: op til 1 kg pr. pakke (maks.) - Benyt egnet emballage
Madvarer såsom kød, grøntsager, brød og bagværk som er egnet til optøning og tilberedning i mikroovn, skal emballeres i dertil passende emballage. Flydende og bløde madvarer såsom juice, suppe og sauce fryses i solide frostposer eller plastbeholdere, der tåler mikrobølgeovn. - Overskrid ikke maks. opbevaringstid
Kød (afhængig af type): 3 til 6 måneder
Grøntsager: 6 – 12 måneder
Frugt: 8 – 12 måneder
Færdigretter: op til 3 måneder
Liebherr SGN 3036 og SGNef 3036 “Bedst i test” 2017 og 2018 / Tænk og Råd & Rön
For os i den private husholdning er den største enkeltstående forhindring til at undgå madspild, at vi glemmer at rydde op i køleskab og fryser. Her er det vigtigt, at vi har et overblik over indholdet i køle- og fryseskabet.
Har du f.eks. en kummefryser kan det være svært at vide, hvad der er i bunden, og grundet den store opbevaringsplads har vi en tendens til kun at bruge det øverste lag og derefter købe nyt.
Vi kommer slet ikke til bunds, og ender oftest med at smide store mængder mad ud, når der bliver afrimet og ryddet op. Uanset om du har en kummefryser eller et fryseskab er det en stor hjælp at lave en liste, hvorpå du noterer indholdet, og sørger for at holde listen opdateret. Dette giver dig samtidigt muligheden for at lave en madplan, der indeholder det, du har liggende i fryseren. På den måde sparer du penge på det ugentlige indkøbsbudget og undgår impulskøb, som ender med at blive glemt i fryseren.
Som forbruger er der flere andre ting, du kan gøre for at undgå madspild:
- Sørg for at have et klart overblik over indholdet i køle- og fryseskab. Lav lister.
- Planlæg dine madindkøb, og køb kun den mad, der er behov for.
- Undgå at have større opbevaringsplads end nødvendigt.
Med et Liebherr fryseskab med transparente skuffer og belysning er du sikret et godt overblik over indholdet i skabet, og har du ubenyttet plads i skabet, kan du købe en isoleringsplade, og derved isolere den del, der ikke benyttes. Du kan på den måde reducere energiforbruget med op til 50 %. - Spis lokale produkter, så skal de ikke holde sig længe under transport.
- Bliv bedre til at bruge rester i nye retter, men hold stadig øje med holdbarheden.
- Opbevar maden ved den rigtige temperatur, så du smider mindre mad ud, der er blevet dårlig.
- Køl madrester, der skal gemmes, hurtigt ned, eller frys dem evt. i små pakker.
- Hjælp lokalsamfundet og benyt de apps, der findes, så du kan hjælpe butikkerne til at reducere deres madspild. På den måde får du billig aftensmad eller lækker kage til kaffen til en meget fordelagtig pris, og butikkerne undgår at smide store mængder mad i containeren dagligt.
Hvis du har nogle spørgsmål omkring Liebherr, eller har en god løsning til, hvordan vi reducerer madspild, du gerne vil dele med os, skal du endelig bare skrive til os! Benyt kommentarfeltet nedenfor eller skab et indlæg på vores Facebook.
*Kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II” - tal fra 2015