En fin vin kræver det perfekte vinglas for fuldt ud at kunne vise sin sande kvalitet og karakter. Det er derfor vigtigt at vælge den rigtige form på glasset. Billederne nedenfor viser de vigtigste vinglasformer – for perfekt tilfredshed og nydelse af dine yndlingsvine.
Udover at vinglasset bør være æstetisk glædeligt, er der flere årsager til valget af et kvalitetsvinglas, der karakteriseret af flere forskellige egenskaber. Glassets volumen skal proportionelt tilpasses vinens intensitet og kompleksitet. Kroppen og stilken skal være harmonisk afbalancerede, så du nemt kan slynge vinen. Kvalitetsglas er ofte fremstillet af tyndt glas, og specielt vigtigt er en tynd kant, som sikrer en gnidningsfri overgang fra kant til mund, og derigennem kan du nyde vinen fuldt ud. Derudover påvirker glasset også nydelsen: Har du oplevet, at et krystalglas giver vinen en mere intens og klar aroma, end i et simpelt, billigere glas?
- Glasset til den klassiske mousserende vin er høj og smal. Det sikrer et mindre overfladeareal til vinen og tillader derved, at kuldioxiden stiger op i lækre kæder af bobler, og ikke går tabt for hurtigt. Dette er specielt vigtigt for mousserende vine, såsom Prosecco, hvor kuldioxiden er mindre godt integreret.
- Det typiske champagneglas er tulipanformet – i modsætning til vinglasset til den mousserende vin – og er specielt perfekt til vine af høj kvalitet, hvor finesse og kompleksitet kræver en vis mængde plads. Sådanne glas fyldes som regel kun halvt.
- Standard hvidvinglasset bør ikke være for stort, fordi en simpel vin vil ”blive væk i det”; på den anden side bør glasset have en tilstrækkelig mængde plads til, at druen kan udfolde sin smag. En vigtig funktion for alle vinglas er, at kroppen er let konisk mod toppen, da dette intensiverer aromaen, og gør det nemmere at slynge vinen.
- Kvalitetshvidvinen, specielt den fyldige, bør ikke pladsbegrænses. Derfor bør et lidt større hvidvinsglas bruges til fx Bourgogne-vin. Denne type vinglas er ydermere perfekt til rosévin.
- Standard rødvinsglasset er også tulipanformet men ofte en anelse højere og med en større krop for at skabe mere volumen.
- I Frankrig kaldes det traditionelle vinglas til Bourgogne-vin “ballonglas”, grundet dets facon. Denne form gør det muligt for vinens aroma at udvikle sig fuldt ud. Disse glas er særligt velegnede til premium Pinot Noir, Piemonte, Barolo og Barbaresco vine. Ballonglas bør maks. fyldes en tredjedel.
- Det typiske Bordeaux-glas er højt og tulipanformet. Det er velegnet til alle kvalitetsrødvine med dybde og struktur. Dette glas bør også kun fyldes en tredjedel.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til dette indlæg, er du meget velkommen til at bruge kommentarfeltet nedenfor eller lave et indlæg på vores Facebook.