I det kolde og ustadige vejr hærger forkølelse og influenza. Heldigvis kan du selv gøre noget for at undgå, at du bliver syg. I dette blogindlæg introducerer vi dig for vitaminrige madvarer, som hjælper med at holde dig sund og rask.
Du er helt sikkert bekendt med dette scenario: du er lige mødt på arbejde, og det første der møder dig, er kollegaer, der hoster og er snottede. Dine alarmklokker ringer, og du ved nu, at det er på tide at give dit immunforsvar et boost med de helt rigtige madvarer. Der er visse vintergrøntsager og frugter, som kan hjælpe dig med at holde dig sund ved at aktivere dit stofskifte, give et vitaminboost eller endda ved at berolige dine nerver. Her er listen over de 5 madvarer, som gennem vinteren bør være fast inventar i køleskabet.
Skorzonerrod
Skorzonerrod (også kaldet fattigmandsasparges) har et lavt kalorieindhold og er spækket med vitaminer og mineraler, hvilket gør den til en af de bedste grøntsager til at holde dig sund om vinteren. Skorzonerrod rengøres, skrælles, og kan tilberedes på flere forskellige måder – i ovnen, på panden eller koges. Den er specielt lækker sammen med Hollandaise sauce og skinke, idet den minder meget om den hvide asparges i smagen. Men den er også god i en salat eller som tilbehør. Skorzonerrod kan holde sig frisk i op til 55 dage i et traditionelt køleskab, og helt op til 110 dage i Liebherrs BioFresh-skuffer.
Rosenkål
Grønne rosenkål er en efterårs- og vintergrøntsag, som er rig på vitaminer (C, E og K) samt mineralerne mangan og zink. Tilberedning af rosenkål: fjern de yderste blade, skær stilken af og rengør dem i saltet vand. Den ideelle kogetid for rosenkål er 5-7 minutter, og afhængig af din smag kan de serveres sammen med både kød og fisk og smager fantastisk sammen med rødkål. Rosenkål kan holde sig friske i op til 11 dage i et traditionelt køleskab, og helt op til 20 dage i Liebherrs BioFresh-skuffer.
Vårsalat
Vårsalat er en klassisk salat. De smagfulde blade er fyldt med vitaminer, jern, fluorid samt essentielle olier, som beroliger maven. Idet sand og jord kan gemme sig mellem bladene, er det vigtigt, at de skylles grundigt, inden de spises. Uanset om vårsalaten spises alene eller i en kombineret salat, tilfører vårsalaten en frisk og sprød smagsoplevelse til enhver ret, Vårsalat skal opbevares i køleskabet, og kan opbevares i op til 19 dage i en Liebherr BioFresh-skuffe.
Rødbede
Selvom rødbede er tilgængelig hele året rundt, betragtes den stadig som en typisk vintergrøntsag. Uanset om den serveres som en grønsagsret eller i en salat, giver rødbeden dig vigtige næringsstoffer så som jern og folinsyre. Dens naturlige farvestof, betanin, kan også bruges til at farve andre madvarer. Rødbeder kan holde sig friske i op til 6 dage i et traditionelt køleskab, og helt op til 18 dage i Liebherrs BioFresh-skuffer.
Æbler
Der er noget om det velkendte ordsprog: “Et æble om dagen holder doktoren fra bagen”, idet æblet er fyldt med mineraler og essentielle vitaminer. Æbler beskytter mod hjertekarsygdomme og styrker dit immunforsvar. Selvom de er tilgængelige hele året rundt, er de specielt populære om vinteren. De er gode i salater eller som et sundt mellemmåltid. Æbler kan holde sig friske i op til 50 dage i et traditionelt køleskab, og helt op til 80 dage i Liebherrs BioFresh-skuffer.
Der spiller naturligvis flere faktorer ind for at sikre et godt helbred i de kolde måneder, så som regelmæssig motion, frisk luft, tilstrækkelig søvn og god håndhygiejne er faktisk lige så vigtigt som vitaminer samt sund og nærende kost. Med en kombination af alle faktorer er du bedst beskyttet mod vinterens influenzaangreb.
Hvilke madvarer er vigtige for dig om vinteren? Vi vil elske at modtage dine tips og tricks til at undgå forkølelse og influenza. Skriv en kommentar i kommentarfeltet nedenfor eller skriv et indlæg på vores Facebook.