Is hører til blandt danskernes favoritter, og uanset om det er cremet softice, sorbet eller sodavandsis får det tænderne til at løbe i vand. I denne artikel har vi samlet 11 interessante facts om is, som måske vil overraske dig. Måske du endda lader dig inspirere…

1. Isens historie begynder langt tilbage i det gamle Kina, hvor de kinesiske herskere skabte store isopbevaringsområder. Det antages, at de favoriserede is tilsat smag. I Europa havde de romerske kejsere hurtigløbere til at bringe dem sne og is fra Apenninerne. De nød deres iskolde godbidder blandet med frugt, honning eller rosenvand. Faktisk meget lig nutiden…

2. Den første ispind blev patenteret i USA i 1923. Den blev opfundet af limonadefabrikanten Frank Epperson, der hævdede at have fået ideen ved et uheld i 1905, hvor han havde ladet et glas lemonade stå udenfor med en ske i, som frøs i løbet af natten. Hermed lavede han den første ispind. Oprindeligt opkaldte Epperson sin opfindelse ”the Epsicle ice pop”. Efter insisteren fra sine børn, ændrede han det til ”Popsicle”. Dette brand er siden blevet et generisk varemærke for enhver type ispind.

3. Påstanden om at den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher opfandt softice, må være en gradbøjning af sandheden. Hun arbejdede nemlig for et firma, der stod i spidsen for at popularisere denne isvariant i Storbritannien mellem 1949-1951. Hun har muligvis arbejdet på at gøre den britiske variant mere kompatibel med de amerikanske maskiner, som firmaet havde hentet hjem.

4. Softice blev MEGET populær i 1970’erne og 1980’erne. Denne type is udgjorde dog en hygiejnisk risiko, idet den oprindeligt blev fremstillet af rå æg, blev mange mennesker syge efter at have spist den. I dag indeholder softice ingen rå æg – men i stedet pasteuriserede æg.

5. Café Procope i Paris, som åbnede i 1686, betragtes af de fleste forskere som værende den første isbar. Isen forblev en eksotisk delikatesse for eliten langt ind i det 19. århundrede, men da masseproduktionen resulterede i lavere priser, kom der for alvor mange isbarer.

6. Crazy fact: Den kaldes “Cathedral of Ice Cream”, Coppelia-isbaren i Havana, Cuba beskæftiger over 400 mennesker, der dagligt serverer mere end 19.300 liter is til op til 35.000 kunder. En del af den Oscar-nominerede film fra 1994 ”Strawberry & Chocolate” blev optaget her.

7. Vaniljeis fejres hvert år med sin helt egen dag. Den 23. juli er international vaniljeisdag.

8. Nancy Johnson opfandt ismaskinen i 1843. Den blev betjent med håndsving og revolutionerede produktionen.

9. Mejeristen, Jacob Fussell fra Baltimore, etablerede den første fabrik til industriel produktion af is den 15. juni 1851 i Seven Valleys, Pennsylvania.

10. Oprindelsen af den første isvaffel er ukendt. New York Museum of Modern Art har i deres udstilling isvafler fra Italo Marchioni, der daterer fra 1896. I Manchester, England, fik Antonio Valvona det første kendte patent på en enhed, der mekanisk kunne fremstille vafler til is i 1902.

11. I Finland, Sverige og Norge spises mere end 13 liter is pr. mand årligt. I Italien, der betragtes som værende dem, der laver verdens bedste is, spises ca. 7 liter is pr. mand årligt.

BONUS: Det er ok at indrømme, at du har haft lyst til at høre denne sang, siden du startede på denne artikel ;-).

Vi håber, at du har nydt denne artikel, og vi vil blive meget glade, hvis du fortæller os hvilken isvariant, der er din favorit via kommentarfeltet nedenfor.

 

Denne artikel indeholder et billede med titlen “Inside Is For Locals Only” by flickr user BitBoy, som er brugt under Creative Commons license. Det originale billede er blevet skaleret fra 640×480 til 594×304, hvilket resulterer i en anelse beskæring.