Selvom køleskabet er kendt som køkkenets arbejdshest, bruger vi ikke meget tid på det. Forkert brug og manglende vedligeholdelse kan føre til et uorganiseret køleskab, overdrevet energiforbrug og endda til fødevarebårne sygdomme. Køleskabe er forskellige, men der er dog nogle universelle DO’S og DON’TS, der gælder for alle køleskabe – også dit Premium Liebherr køleskab.

Pas på kondensatoren

Idet den er placeret på bagsiden af dit køleskab, glemmer man ofte kondensatoren. Den er vigtig, og holder temperaturen i dit køleskab kold. Derfor er det vigtigt, at den jævnligt rengøres (min. hver 6. måned).

Hold afstand

Mens køleskabet arbejder, genererer nogle varme. Denne varme har behov for at kunne undslippe. For at sikre, at det sker korrekt, bør du altid benytte medfølgende afstandsstykker.

Renlighed er alfa og omega

Du bør altid holde dit køleskab sundt og rent. Dette er med til at sikre friskheden på dine madvarer. Skulle du spilde noget, skal det straks fjernes, og skabet rengøres med varmt vand tilsat mildt og neutralt rengøringsmiddel.

Undlad at overfylde køleskabet

Hvis skabet er overfyldt, kan den kolde luft ikke cirkulere tilstrækkeligt. Temperaturen på dine madvarer stiger derfor uhensigtsmæssigt, og holdbarheden reduceres væsentligt.  Hvis du føler, at dit køleskab konstant er overfyldt, skal du overveje om tiden er kommet til køb af et nyt og større køleskab.

Luk køleskabsdøren hurtigst muligt

Tænk hvis du kan lave en reducering i energiforbruget, hvis blot du reducerer åbningen af køleskabsdøren. Hver gang du åbner køleskabsdøren, slipper ca. 40 % af den kolde luft ud, hvilket betyder, at kompressoren nu skal ”på overarbejde” for at opretholde den optimale temperatur.  Du kan reducere kompressorens arbejdsbyrde og derved endda reducere energiforbruget ved blot at åbne køleskabsdøren mindre og holde den åben i kortere perioder.

Vent ikke til sidste øjeblik med at tilkalde service

Nedbrud på køleskabet sker sjældent fra den ene dag til den anden. I de fleste tilfælde vil der være flere advarselssignaler på, at der er fejl på skabet. Derfor – hvis du pludselig bemærker, at skabet laver unormale høje lyde, at der er opstået en lækage eller udsender andre advarselssignaler, bør du kontakte service, inden problemet bliver for stort.

 

Vi håber, at du har nydt artiklen, og vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har gode råd til hvordan, du får det bedst mulige ud af dit køleskab.