Når du tænker på burgere, rettes dine tanker sandsynligvis mod en, to eller flere verdensberømte amerikanske fastfoodkæder, et globalt koncept, hvor du ikke engang behøver at forlade bilen for at kunne sætte tænderne i den saftige burger. Men du vil snart opdage, at burgeren slet ikke er en moderne opfindelse, og at den har sin oprindelse mange kilometer væk fra Amerika. Afhængig af hvem vi tror på stammer den fra Rusland, Tyskland og muligvis endda Danmark.

Amerikansk? Nej, romersk…

Forskellige kilder antyder, at bøfburgeren stammer helt tilbage fra det 4. eller 5. århundrede e.Kr. i Rom under navnet Isicia Omentata. Retten bestod af hakket kød, peber, vin, pinjekerner og garum (fiskesauce). Ingredienserne blev formet som en lille postej, og danner rammen for burgerbøffen vi kender og elsker i dag. Faktisk har romerne længe været krediteret for at bringe denne slags ”ready-to-eat” mad til ”thermopolia” – forløberen for nutidens fastfood-restauranter.

Fra Hamburg med kærlighed

Udtrykket ”burger” kan bruges om alt slags tilberedt kød, fjerkræ eller grøntsager, der er lagt mellem to stykker brød. Begreberne ”hamburger” og ”burger” bruges begge om denne lækre spise. Førstnævnte bruges særligt med henvisning til bøfburgeren, som naturligvis stammer fra byen Hamburg i Tyskland. Men hvorfor? Jo, i begyndelsen af det 19. århundrede var Hamburg et populært sted for tyskere, der emigrerede til USA, og de elskede alle en såkaldt ”Hamburg-bøf” (der er sågar en teori om, at tyskerne fik en smag for bøftatar, mens de opholdt sig i Rusland, som i sidste ende resulterede i deres helt egen ret). Det uundgåelige skete, og ”Hamburg-bøffen” blev meget populær i Amerika, hvor den blev introduceret på menuer i 1800’erne.

Den moderne burger

Så hvem er ophavsmanden til nutidens højtelskede burger? Tja, der eksisterer mange versioner og et hav af forskellige opskrifter, hvorfor dette spørgsmål længe kan debatteres. Der er mange teorier omkring den holdholdte spise, hvor Louis Lassen, Charlie Nagreen og Otto Kuase blandt mange andre, er blevet krediteret for opfindelsen i Nordamerika i slutningen af 1800’erne og ind i det tidlige 20. århundrede. Louis ‘Lunch (åbnet af Lassen, en dansk emigrant) hævder stadig at være restauranten, hvorfra den første burger blev serveret i 1900, mens fra anden side hævdes, at den første burger blev serveret omkring 1885, omend i lidt anden form som en kødbolle eller bøfsandwich.

En ting er sikkert – burgeren er her for at blive – vi ser dem overalt: McDonalds, Burger King, Sunset, Carl’s Jr, Burger joints samt cafeer og restauranter, der serverer gourmetburgere. Der er mange muligheder, og vi danskere elsker en god burger – hvad enten den er fra en fastfood-restaurant, en hjemmelavet kødbombe eller den sunde veggie burger. Den er for alle aldre, og vi nyder den sammen med dem, vi holder af. Burgeren er bare lig med hygge.

Vidste du: I Liebherr BioFresh kan bøffen holde sig i op til syv dage – modsat traditionelle køleskabe, hvor holdbarheden kun er en dag.

Den “gode” burger

For dem der er særligt bevidste omkring antallet af kalorier/kulhydrater, men som stadig elsker en god bøf kan forsøge forskellige alternativer, så som at erstatte burgerbollen med grøntsager. Det kan både gøres med salat eller med de mere grove grøntsager, som har en større mæthed. Der findes ydermere utrolig mange lækre opskrifter på hjemmelavede burgerboller med et lav kalorieindhold og fyldt med vitaminer og mineraler. En god burger behøver ikke være ”fedtet”.

Giv den gas med to burgere

Og slutteligt… når du er i nærheden af en burger joint eller laver en hjemmelavet burger – hvorfor så ikke spise to burgere frem for at servere pommes frites sammen med burgeren? Du får den vigtige protein fra kødet og en længere mæthedsfornemmelse. Du slipper måske endda for “snack”-lysten” senere på aftenen. Et forsøg værd…

Har vi vækket din burgersult? Har du en fantastisk burgeropskrift? Eller har du en kommentar til burgerens oprindelse, er du meget velkommen til at til at skrive til os. Brug kommentarfeltet nedenfor eller lav et indlæg på vores Facebook