Gin har igennem mange år ”bare” været et muligt valg af spiritus – og endda blevet betragtet som værende en smule gammeldags.  Men som du sikkert har bemærket er gin i dag nærmest en religion i sig selv. Den livgivende enebærbrændevin er populær som aldrig før, og salget er steget voldsomt. I dag er der utrolig mange valgmuligheder og adskillige forskellige smagsvarianter – noget til enhver smag. 

Ginens historie

Ginens oprindelsen kan spores tilbage til hollandsk Genever (enebærspiritus), som hollænderne har drukket siden midten af det 17. århundrede. Det er sandsynligt, at Genever blev introduceret til de britiske kyster gennem de tilbagevendende soldater, der havde kæmpet i Firsårskrigen mellem Spanien og Holland. Gennem tiden fik den hollandske spiritus navnet Gin, og den blev hurtigt meget populær i hele det britiske imperium.

Ginens essentielle smag kommer fra enebær

På trods af den utrolige brede vifte af ginmærker og smage, der i dag er til rådighed på markedet, får ginen stadig sin essentielle smag fra enebær. Dette fastsættes endda af en EU-juridisk definition, som angiver, hvad der menes med udtrykket “gin”: EF-forordning nr. 110/2008 definerer gin som en spiritus med enebærsmag, der er fremstillet ved aromatisering af organoleptisk egnet landbrugsethanol med enebær (Juniperus communis L.). ‘

Forskellen mellem Dry Gin og London Dry Gin

De to mest kendte gintyper i dag er Dry Gin og London Dry Gin. Som med næsten alle typer af gin er disse ikke kun fremstillede af enebær, men er ofte tilsat koriander, ingefær, kardemomme, appelsinskal, citronskal eller blomster. På trods af dette har den klassiske Dry Gin og London Dry Gin stadig dominerende noter af enebær og sødes ikke. Yderligere smagsstoffer kan tilsættes til Dry Gin efter destillation, og disse kan enten være naturlige eller kunstige, mens kun godkendte naturlige smagsstoffer kan tilsættes til London Dry Gin, og de skal give deres smag under destillationsprocessen.

Plymouth Gin og Old Tom Gin

En anden kendt engelsk gin er Plymouth Gin. I modsætning til London Gin skal den stamme fra et bestemt geografisk område, nemlig havnebyen Plymouth i det sydvestlige England. Plymouth Gin blev traditionelt betragtet som en drink tilegnet den engelske flåde og har en mere diskret enebærsmag end London Ginen samt tilsat jordiske og krydrede noter.

I dag hører Old Tom Gin nærmest til en sjældenhed. Med sin udprægede sødme ligner den mest den oprindelige gin fra det 18. århundrede, som var tilsat sukker for at blødgøre den hårde, bitre smag og derved gjort mere drikkelig! Old Tom Gin bruges primært til at lave bestemte cocktails, specielt den populære Tom Collins.

New Western gin med eksotiske ingredienser

Mange af de nye mærker på markedet, specielt i Frankrig, USA og Tyskland, er i stil med den såkaldte ‘New Western’ gin. Her træder enebærsmagen mere i baggrunden, hvilket skaber plads til innovative og ofte eksotiske ingredienser, såsom lavendel, hyldeblomst, lakrids, mandarin, agurk samt forskellige frugter. Pink gin er i dag så populær, at den kræver sin helt egen historie.

Hvilken gin er din favorit? Vi bliver glade, hvis du vil dele dit svar med os via kommentarfeltet eller lav et indlæg på Facebook.