En af de største glæder ved julen er samværet med familie og venner. Det er højtiden, hvor traditionerne er stærke, og hvor vi sætter særlig fokus på den gode mad. Liebherrs master sommelier Frank Kämmer løfter sløret for hans valg af julevin.

Rosé Champagne – Den fantastiske All-Rounder

Mmm, champagne, en premium mousserende vin fra en region nordøst for Paris!

I lande som Danmark og Tyskland gemmes champagnen oftest til nytårsaften. Men f.eks. i England nydes champagnen også i julen. Uanset om den bruges til at sætte den perfekte stemning i juledagene, fungerer som et dejligt indspark til julefrokosten eller serveres som en aperitif inden julemiddagen, sætter champagnen prikken over i’et ved enhver anledning.

Rosé champagnen er specielt populær og utrolig egnet til julen. Den smukke farve og den lidt rigere frugtsmag gør den en anelse mere festlig end den traditionelle hvide champagne. Undervurder heller aldrig rosé champagnens rige toner sammen med den traditionelle julemad. Alt i alt er den er utrolig alsidig og velafbalanceret og virker fabelagtigt med næsten enhver ret (undtaget søde desserter)!

Bourgogne til gåsen

For nogle af os er det først, når den vidunderlige duft af den lækre julegås sendes gennem huset på en kold og (forhåbentlig) snefuld juledag, at vores højtid virkelig er perfektioneret. For vinelskere kan dette øjeblik kun fuldendes af den helt perfekte vin. Selvom du måske instinktivt vælger en særlig fin rødvin til julebordet, passer en tør til mellemtør vin med en god frugtsmag samt en smule sødme perfekt til den overdådige julegås.

Pinot Noirs fra Bourgogne-regionen er ideel, idet den har en rig frugtsmag og er en anelse mere rustik. Typiske eksempler er vine fra Santenay eller Maranges. Disse vinområder ligger syd for Côte de Beaune og er kendt for deres lækre mediumfyldige rødvine med en delikat aroma samt frugtholdige karakter. Er du fan af italienske vine kan vi anbefale Barbera d’Alba fra Piemont. Bemærk at disse vine typisk serveres ved +16-17°C, en anelse lavere end rumtemperaturen.

Portvin og desserter

Det at nyde et glas portvin sammen med en lækker dessert eller et uimodståeligt ostebord er en god tradition i løbet af julen. Men portvin er ikke “bare portvin”. Der findes mange forskellige udgaver, og hvor den lidt billigere portvin ofte har en simpel, sød og alkoholisk smag, tilbyder kvalitetsportvinen en fascinerende blanding af frugt, kompleksitet og unikke egenskaber. De bedste portvine er “Vintage Ports (VP)”, som kun produceres under de bedste vilkår, når høsten er speciel god. Prisen på disse portvine når nemt op på samme niveau som de fine Bordeauxvine.

Et godt råd: En “Late Bottled Vintage Port” er den velholdte hemmelighed for kenderne. Selvom den betragtes som “lillebror” til ægte Vintage Port, tilbyder den også en bemærkelsesværdig frugtsmag og fine egenskaber. Den giver god værdi for pengene, og den er ydermere langt billigere end Vintage portvinen. Stilfuldt dekanteret i en karaffel og serveret i små tulipanformede glas, er den helt perfekt til den skønne juletid.

Vi håber, at du har nydt dette indlæg, og vi vil blive meget glade, hvis du vil dele din vinoplevelse med os. Brug kommentarfeltet nedenfor eller lav et indlæg på vores Facebook