Det er utroligt, hvordan bark kan gøre underværker i vores retter. Og det er præcis det, kanel kan. Kanelstænger og stødt kanel kommer fra kaneltræets bark. I denne artikel dykker vi ned i kanelets historie, og giver inspiration til krydderiets mange anvendelsesmuligheder.

 

Duften er uforlignelig og ikke til at tage fejl af: Kanel. Kanelstænger stammer i de fleste tilfælde fra Asien, og tilføjer et sødt og eksotisk touch til vores retter. Men kanel er ikke bare kanel. Der er forskelle mellem de forskellige trætyper fra kanelslægten. Der er særligt to kendte varianter: kassiakanel og ægte kanel. Sidstnævnte kaldes med god grund for ”ægte kanel”, idet det er mere delikat og fin i smagen. Ægte kanel kaldes også Ceylon-kanel, idet det stammer fra Sri Lanka, landet, som for nogle årtier siden, stadig var kendt som Ceylon. Kaneltræer vokser især godt i tropiske regioner, hvor vejret er varmt, og der er meget nedbør.

Fra træ til krydderi: Kanelets rejse

Når vi står foran krydderihylden i supermarkedet, er udbuddet ofte stort. Hylderne er fyldt med små og større glas med alverdens krydderier. Mange ligner til forveksling hinanden, men selve kilden varerier i høj grad. Så hvorfra kommer kanelet egentlig?

Kanelet kommer fra den indre bark fra kaneltræets grene, hvorfra korklaget er blevet fjernet. Barken tages af i tynde lag og tørres kortvarigt. Det vandtab, der opstår gennem tørreprocessen, sikrer, at de tynde lag ruller sammen. De rullede stykker lægges derefter ind i hinanden og tørres helt. Endelig forkortes de tørrede kanelstænger til en passende  størrelse. Hvis du kigger nøje på et tværsnit på en kanelstang, vil du bemærke, at der er adskillige barkstykker lagt oven på hinanden. Ud over kanelstængerne bruger vi stødt kanel til såvel søde som salte retter.

Hvordan ved du, at det er kvalitetskanel?

De, der ønsker at bruge kanel af høj kvalitet, bør vide følgende, inden indkøbsturen. Du bør altid favorisere kanelstænger frem for stødt kanel. Dette skyldes, at kanel hurtigt mister sin smag, når det først er finmalet til pulver – hvilket også er tilfældet for andre krydderier. Hvad mere er, stødt kanel består for det meste af kassiakanel, som ikke er lige så stærk i smagen. De forskellige typer kanel er ikke kun forskellige i smag men også i udseende.

Du opnår det bedste resultat ved at købe Ceylon kanelstænger og male dem i en morter umiddelbart inden brug. Følgende gælder for både kanelstænger og stødt kanel: opbevar kanelet i en lufttæt beholder. Stødt kanel bør kun købes i små mængder for at sikre optimal smag. Barkens tykkelse på kanelstængerne er ydermere med til at definer kvaliteten. Jo tyndere bark, jo højere kvalitet og udsøgt smag.

Hvor sundt er kanel?

Ægte kanel hjælper fordøjelsen, menes at have en stemningsfremmende effekt og stimulerer appetitten. De æteriske olier i kanel har også en antibakteriel virkning. Imidlertid skal der udvises forsigtighed: Kanel indeholder også stoffet kumarin, som kan have en negativ påvirkning på kroppen. Kumarin hæmmer blodkoagulation og har forårsaget lever- og nyreskader på dyr i undersøgelser. Stoffet er til stede i forskellige mængder afhængigt af kaneltypen. Kassiakanel af lavere kvalitet indeholder en stor mængde kumarin, hvorfor du bør vælge Ceylon-kanel, hvis du regelmæssigt bruger kanel.

Kanel er mere end blot krydderi til kanelsnegle og julesmåkager. Det er fantastisk i salte retter

Vi er meget heldige, idet kanel er et krydderi, som alle har råd til. Sådan har imidlertid ikke altid været, da kanel var en uovertruffen delikatesse for et par århundreder siden. Krydderiet skulle fragtes fra Østasien via Mellemøsten til Europa uden brugen af containerskibe eller andre moderne forsendelsesmetoder. De dyrebare kanelstænger var populære overalt og ikke kun som et krydderi. De gamle egyptere brugte fx kanel som parfume i de dødes mumificering.

Hvad er det første du tænker på, når du tænker på kanel? Måske kanelsnegle, kanelgifler eller kanelkage? Måske endda på julen og hyggen sammen med familien. Der er rigtig mange, der associerer vinter og specielt juletiden med duften af kanel, hvilket ikke er underligt, idet duften er varm, aromatisk og vidunderlig sød. Træagtige noter kan også bemærkes, idet smagen også minder om nelliker, og det er derfor, kanel også fremkalder en julefølelse for mange.

 

Men kanel kan så meget mere, og derfor, vil vi gerne vil inspirere dig med yderligere ideer til, hvad dette lysebrune krydderi kan bruges til. Kanel er en fast ingrediens i adskillige retter i det mellemøstlige og asiatiske køkken – i salte retter såvel som i desserter.

Du kan tilføje et vidunderligt og spændende boost til kendte retter ved at tilføje en knivspids kanel. Prøv det selv ved at tilføje lidt kanel til din tomatsauce: Uanset om det er til chili con carne eller spaghetti bolognese. Du kan også tilføje en kanelstang, når du laver en gryderet. Det giver en helt fantastisk smag til kødet.

Derudover tilføjer kanel liv til mellemøstlige retter, såsom tangine med lam, kylling eller fisk, kombineret med en sød note (abrikoser, figner, granatæblefrø eller rosiner). Kanelcreme på varm chokolade eller æblestrudel er et must for dem, der nyder den klassiske anvendelse af kanel. Det er også muligt at tilføje noget ekstra til hjemmelavet gløgg og bagte æbler med friskmalet kanel. Kanel er utrolig mangfoldig og kan sætte prikken over i-et på mange forskellige retter. Tilsæt en knivspids eller mere alt efter din smag.

 

Vi håber, at du har nydt denne artikel om kanel og bliver glade, hvis du vil dele din favoritret med kanel med os via nedenstående kommentarfelt.