Laks er en meget populær spise i Danmark, men hvilken vin er den helt rigtige sammen med laksens fyldige smag? Vores master sommelier, Frank Kämmer, giver her sin anbefaling.

Laksen har været på toppen af popularitetsskalaen i mange år. En af grundene hertil er sandsynligvis dens brede tilberedningsmuligheder. Den er specielt populær på grillen, hvor laksen, som er ret fast i kødet, er særlig velegnet.

Den kraftige smag kræver en ganske særlig ledsager

Når man skal vælge den rigtige vin, skal man huske på, at laksen har et højt fedtindhold og er stærk i smagen. En passende vin bør derfor både have fylde, være frugtig samt tilpas tør. Førstnævnte er nødvendig for at matche laksens kraftige smag. Frugtsmagen giver harmoni, og tørheden er særlig vigtig, fordi den giver modspil til fiskens fedme. Det perfekte helhedsindtryk.

Det er ikke blot en fyldig vin, der skal til den grillede laks. Sørg ydermere for en dejlig frugtig vin med tilpas tørhed.

Vores anbefaling: En tør Riesling fra Tyskland

Til grillet laks anbefaler jeg en 2015 Erbacher Schlossberg Riesling GG fra Rheingau, Weingut Schloss Reinhartshausen.

Vores foretrukne valg er derfor en tør kvalitets-Riesling fra kategorien “Great Growths.” Disse hører til blandt de bedste hvidvine i Tyskland, som samtidig høster stor international anerkendelse. Under betegnelsen (“GG”) finder man en særlig fyldig, karakterfuld Riesling fra anerkendte vinproducenter, hvor druen, udover sin karakteristiske tørhedsgrad også er bemærkelsesværdig fyldig og fast.

 

Hvad drikker du sammen med laks? Har du prøvet vores anbefaling? Skriv gerne til os via nedenstående kommentarfelt.