Når vi tænker C-vitamin, tænker vi øjeblikkeligt på appelsiner. Her er en sjov kendsgerning, som de fleste af os ikke kender – chili indeholder op til syv gange mere C-vitamin end en appelsin, og har derudover en lang række sundhedsmæssige fordele. I denne artikel kommer vi ind på, hvorfor chilien bør være en del af din diæt.

Lad os kigge tilbage på chiliens oprindelse

Chilien daterer tilbage til 7500 f.Kr. Det får dig måske til at spekulere over, hvad man dengang gjorde for at dulme den stærke smag/varmen, som vi i dag gør det med mælk og yoghurt. Med oprindelse i Amerika var det Christopher Columbus, tilbage i det 15. århundrede, der introducerede chilien til Europa, og det tog ikke lang tid, før chilisensationen hurtigt spredte sig over alle kontinenter.

Lær dine chilisorter at kende – udseendet kan bedrage

Med over 200 chilityper, der spænder i farverne gule, grønne, røde og sorte, som varierer i størrelse og form og i forskellige styrker, kan man godt tillade sig at sige, at der findes en chilitype for alle. Du vil blive forbløffet over, hvor hurtigt du bliver tolerant overfor varmefølelsen, især med de mange forskellige retter, som hver især fremhæver chilismagen.

Hvis du er chilinybegynder, er det måske bedst at holde sig væk små chilier, idet de kan være de stærkeste. Sørg endelig for at kende chilitypen, inden du sætter tænderne i den. For de modige er nogle af verdens stærkeste chilier: Trinidad Moruga Scorpion og The Carolina Reaper, som har en chilistyrke på intet mindre end 2.200.000 SHU (Scoville Heat Units), hvor en almindelig Jalapenos ”kun” måler 2.500 – 10.000 på Scoville-skalaen.

Lad os kigge på de sundhedsmæssige fordele ved chili

Ud over det høje C-vitaminindhold, er chilien også en god kilde til vitamin A og E, folinsyre og kalium. Chili kan hjælpe med at lindre migræne, bihuleproblemer samt muskel- og ledsmerter. Chili hjælper også med at øge stofskiftet, hjælper med fordøjelsen og kan endda undertrykke ”cravings” (mon den også kan undertrykke trangen til chilichokolade ?!). Hvorfor egentlig starte dagen med en grøntsagsjuice eller en vitaminpille, når du kan få det, du har brug for, naturligt fra de madvarer, vi spiser.

Bliv varm med chili om vinteren

Vi gør alt, hvad vi kan for at holde varmen i de kolde måneder, her er lidt, du kan varme dig på…

Chokolademousse med chili

  • 1 chili (den type, du er tryg ved / vant til at spise)
  • 300 ml fløde
  • 200 g mørk chokolade, groft hakket
  • 3 past. æggeblommer
  • 2 spsk. sukker
  • 25 g blødt, usaltet smør
  • Tørrede chiliflager (kun til pynt)

 Sådan gør du

  • Kom chili og fløde i en lille kasserolle på medium varme og opvarm til lige under kogepunktet. Tag kasserollen fra varmen, og smid chilien ud. Tilsæt chokoladen, og rør indtil det er smeltet. Lad det afkøle en anelse, og pisk så æggeblommer, sukker og smør i. Pisk til det er jævnt blandet.
  • Hæld chilichokoladeblandingen op i seks 100 ml glas, og stil det på køl i køleskabet i en time. Drys chiliflager på toppen, og stil det tilbage i køleskabet i 2-3 timer, indtil moussen har sat sig.

Der er uendelig mange muligheder med chili – spis dem rå, tørret eller brug dem i madlavningen – perfekt både til de salte og søde retter.

Hvilken chilitype synes du er bedst? Og har du en favoritret med chili? Vi bliver glade, hvis du vil dele det med os via nedenstående kommentarfelt.