Madlavning og måltider kan give stor glæde, men til tider også frustration, specielt når de mindre børn er involverede. I denne artikel giver vi dig inspiration til hvordan, du får børnene til at hygge sig og samtidigt nyde maden.
Et af børnene efterlader måske altid ærterne på tallerkenen, den anden spiser spaghetti, og kun spaghetti. Vi ved det godt, måltider med børn er bare ikke altid nemme. Men hvorfor er det sådan, og hvordan kan du kommunikere glæde og nydelse af mad til dine børn? Vi har samlet nogle informationer, som forhåbentlig giver dig inspiration og hygge.
Budding eller broccoli? Vi kender alle vinderen!
Hvad tror du, dit barn ville vælge, budding eller broccoli? De foretrækker med garanti buddingen. Dette skyldes, at præferencen for søde sager er medfødt, og det er faktisk en god ting. En sød smag er en indikation af sukker: et tegn på modenhed og energi. En sur smag indikerer derimod fordærv, mens den bitre smag indikerer toksiner. Derfor afvises både den sure og den bitre smag som regel.
Den grønne farve signalerer til hjernen: forsigtighed, umoden, ikke spiselig! Dette er grunden til, at små børn klart foretrækker den søde budding frem for den grønne broccoli. Dette afspejler rent overlevelsesinstinkt. I dagens velhavende samfund, hvor der findes et hav af gode madvarer, er det derfor vigtigt, at vores børn lærer at elske de sunde madvarer, mens de er små. Søde, energirige madvarer er ikke længere en sjældenhed, og kan føre til fedme, og anses derfor som ”farlige” i det lange løb.
En anderledes måde til servering af raw food, så selv børn bliver fans
Så hvordan kan du gøre mindre populære, men sundere madvarer mere tiltalende? Udskårne frugter eller grøntsager er en god idé. Halverede æbler eller kiwifrugter med druer fastgjort med cocktailpinde til at repræsentere et hoved og fødder, bliver hurtigt til søde frugtskildpadder. Selv de mindste børn kan hjælpe med forberedelserne. Der er ingen grænser for kreativitet her – tallerkenen er dit lærred. Jo mere muntert resultatet ser ud, jo mere lækkert bliver det både for store og små – når alt kommer til alt, spiser vi jo med øjnene først.
En simpel, men effektiv idé er at placere de rå grøntsager på tallerkenen, så det ligner et glad ansigt: en række agurkeskiver smiler til os, gulerodsstængerne arrangeres i en vild frisure og cocktailtomaterne i midten repræsenterer øjnene. Mulighederne er mange, og internettet bugner af gode råd og inspiration til lækre anretningsmuligheder.
Væk opdagelsesglæden
Børn skal dog først lære og opleve, at broccoli, kålrabi og lignende ikke er farlige og endda kan være lækre. Så hvad kan der gøres ved neofobi (afvisning af det nye og/eller ukendte)?
- Vær en positiv rollemodel: vis dine børn, hvor meget du elsker de sunde madvarer.
- Giv dig tid: at vænne sig til ny mad tager tid. Forskere antager, at en ny ting først skal prøves ti gange, før den accepteres. For øvrig gælder eksponeringseffekten (dvs. gentagen oplevelse) også for madvarer. Jo mere kendte de er, jo større er accept.
- Lær dine sanser at kende: glæde kræver alle sanser – og det kræver øvelse. Vi har samlet nogle forslag i næste afsnit.
Se, smag, lugt, føl, hør – og lær meget mere om madvarerne
Nydelsen af mad er ikke kun begrænset til smag: alle sanser spiller ind. Hvis dine børn allerede hjælper dig ved tilberedningen, skal du aktivt opfordre dem til at røre ved ingredienserne, prøvesmage dem i alle faser af forberedelsen og huske dem på at bruge både næse og ører. Stil spørgsmål og kom med forslag i starten. Hvordan føles et æble? Glat? Hvad med en kiwifrugt? Fløjlsagtig og lidt ru? Hvordan lyder ris, når du hælder dem i en kop? Som regndråber på et tag?
At sætte ord på sensoriske oplevelser og gå ud over det grundlæggende: ”det smager godt/dårligt”, hjælper med at fremme en bevidst tilgang til mad. Sensoriske spil hjælper også her: fyld uigennemsigtige beholdere med forskellige madvarer. Børnene skal nu finde frem til indholdet ved at lugte til det. Bemærk: Det skal meldes klart ud, at mad ikke er et legetøj, men skal behandles med respekt. Den mad, du bruger til dette, kan derefter spises i efterfølgende måltider.
Små hjælpere med dig fra begyndelsen
Selv de yngste børn kan deltage i madlavningen hver aften. Som start på deres ”madlavningskarriere” kan børn påtage sig opgaver såsom at tilføje mel til dejen og at røre i den. Dette betyder, at de er aktivt involverede i tilberedningen af maden, og derfor vil være mere tilbøjelige til at acceptere maden bagefter.
De er også nødt til at opleve og lære, at gulerødderne ikke vokser i supermarkedet. Hvordan vores mad produceres, og at vi selv kan dyrke nogle hjemme. Du behøver ikke en stor have eller en altan. Din favoritkarse kan stå i vindueskarmen. Endnu mere imponerende er kartoflen, der nærmest på magisk vis vokser i en spand. Hvis børnene kan følge med i, hvordan vores mad produceres helt fra begyndelsen, udvikler de et helt andet forhold til maden sammenlignet med at få stillet et måltid mad foran sig, de intet kendskab har til.
“Jeg er kokken i dag!”
Giv dine børn grydeskeen – hvis de viser tegn på at nyde madlavningen. Giv barnet ansvar – måske han/hun ligefrem har forslag til aftenens menu. Giv dit barn lov og plads, og hjælp hvis nødvendigt. F.eks. vil din instruktion eller hjælp være nødvendig, når du håndterer skarpe genstande eller den varme kogeplade. Lad derfor ikke dit barn være uden opsyn i køkkenet. Vi kan anbefale vores modificeringsvenlige opskrift, der kun kræver tre ingredienser; grøntsagssuppen. De vigtigste ingredienser er løg, kartofler og en anden grøntsag efter eget valg. Dit barn kan vælge grøntsager, der passer til deres smag; gulerødder, broccoli, græskar, blomkål eller porre, hvad enten de er frosne eller friske: der er mange muligheder.
Ingredienserne behøver kun at skæres groft, da det hele blendes efter kogning. Det betyder, at dine børn ikke hurtigt bliver frustrerede. Svits løg i olie eller smør, tilsæt grøntsagerne og en anelse bouillon. Afhængig af grøntsagerne tager det ca. 15 – 25 minutter at tilberede. Blend (forsigtig: fare for stænk), finjuster med krydderier og om nødvendigt tilsættes en anelse madlavningsfløde, crème fraiche eller flødeost. Resultatet: din egen hjemmelavede ret, som hele familien kan nyde.
Vi håber, at du har fundet lidt inspiration til hvordan, du kan drage børnene noget mere ind i madlavningen. Vi bliver rigtig glade, hvis du vil dele dine oplevelser med os. Hvor tit hjælper dine børn dig med madlavningen?
