Der er mange myter om sund kost. De er blevet gentaget så ofte i tidens løb, at de fleste af os uden videre tror på dem. Vi har kigget et par af de mest udbredte myter efter i sømmene og er klar til at aflive dem …

Myte nr. 1: Spis ikke efter kl. 18

1-700x400

Den traditionelle lære har ændret sig i årenes løb. Nu om dage mener man ganske enkelt, at en kalorie er en kalorie. Hvornår du indtager maden, gør meget lidt eller slet ingen forskel for din vægt eller din overordnede sundhed. Den gyldne regel er ikke at spise et tungt måltid 3-4 timer, før du planlægger at gå i seng. Det betyder, at hvis du planlægger at gå i seng kl. 22, bør du ikke spise efter kl. 18. Hvis du bliver længere oppe, kan du spise senere. Lad være med at sulte dig: Spis, når du har lyst! Brug din sunde fornuft – mellemmåltider i de rette mængder er en god metode til at undgå lækkersult, så du ikke ender med at gå om bord i en bøtte is. Alt med måde, men undgå at sulte dig!

Myte nr. 2: Chokolade får dig til at tage på

2-700x400

Chokolade får dig til at tage på, og sådan er det. Det er en af de mest sejlivede myter! Chokolade indeholder ganske vist mange kalorier, men kulhydratindholdet fordøjes og forbrændes hurtigt af kroppen. Det er bedst at vælge mørk chokolade frem for mælkechokolade, da det indeholder antioxidanter. Alt i alt er der bestemt ikke noget galt med at nyde din favorit, så længe du gør det med måde, og ikke mindst hvis det gør dig glad.

Myte nr. 3: Drik otte glas vand om dagen a 250 ml

3-700x400

Der er ikke noget videnskabeligt bevis for dette. Det er MEGET individuelt, hvor meget væske man skal have. Der er ingen præcise anbefalinger for den daglige mængde vand, folk har behov for. Hvad er det bedste, du kan gøre? Lyt til din krop! Drik, hvis du er tørstig. Og tilpas indtaget afhængigt af, hvor aktiv du er, om du befinder dig udenfor, når der er hedebølge osv. Din krop kører ikke efter nogen striks tidsplan, og den skal nok fortælle dig, hvornår det er tid til et glas vand!

Myte nr. 4: Drik højst én kop kaffe om dagen

4-700x400

De fleste kaffeyndere vil ryste på hovedet af dette, men alligevel tror mange mennesker stadig, at det er skadeligt at drikke mere end én kop kaffe om dagen. Den mørke drik får skylden for både søvnløshed, irritation og hjertebanken. Koffein er en naturlig stimulant. Når du drikker kaffe, absorberes det næsten øjeblikkeligt og skylles ud af dit system i løbet af 4-5 timer. Det er overhovedet ikke noget problem at drikke kaffe i løbet af dagen i rimelige mængder. Se myte nr. 1 om, hvornår du skal stoppe. Det kan dog være en god idé at være opmærksom på, hvad meget sukker du kommer i.

Myte nr. 5: Brunt sukker er sundere end hvidt sukker

5-700x400

Brunt sukker er sukker med melasse. Hvidt sukker er bare raffineret sukker. Alle former for stødt melis har mere eller mindre samme næringsværdi og indeholder omtrent lige så mange kalorier. Du bør generelt altid være opmærksom på dit sukkerindtag, men den type, du bruger, afhænger mest af din personlige præference, og hvad den skal bruges til.

Myte nr. 6: Frossen frugt og grønt er mindre næringsrigt

6-alt

Frossen frugt og grønt kan være lige så næringsrigt som frisk frugt og grønt. Det gælder, hvis det er blevet frosset ordentligt ned kort efter høst. En teknik kaldet lynfrysning, der har eksisteret i mange år, sikrer, at frossen mad bevarer de fleste af sine næringsstoffer.

Du kan endda selv lynfryse vha. dit Liebherr-køleskab! Efter aktivering af SuperFrost-funktionen sænkes temperaturen i fryserummet hurtigt til -32 °C. Under disse forhold fryses maden hurtigt, så der bevares flest mulige næringsstoffer. SuperFrost slukkes automatisk når indfrysningen har fundet sted, så det behøver du ikke bekymre dig om!

Myte nr. 7: Rå grøntsager er sundere end tilberedte

7-700x400

Det gode ved grøntsager er, at de fleste af dem smager godt enten rå eller tilberedte. I de fleste tilfælde er det din personlige præference, der afgør sagen, og du kan umuligt vælge forkert. Tilberedning har dog en lille fordel: Især kogning og dampning er bedre til at bevare grøntsagernes antioxidantegenskaber.

Ansvarsfraskrivelse: Artiklen “Syv myter om sund kost, du skal stoppe med at tro på” er skrevet til generel information. Den er ikke beregnet som og må ikke fortolkes som lægelig rådgivning eller livsstilsrådgivning.