Det er den tid på året igen, og snart sidder vi samlet om julebordet, men hvad står julemenuen egentlig på? Vi er alle enige om, at det skal være noget særligt og smage forrygende. Vi har stærke traditioner i juletiden, men samtidigt bliver vi flere og flere vegetarer eller veganere. Derfor bliver vi måske nødt til at nytænke julemiddagen. Her i artiklen finder du ideer og opskrifter til en lækker og velsmagende julemiddag uden kød.
Kærlighed til dyr, miljøbeskyttelse, sundhed: Der er mange grunde til en vegetarisk kost. I modsætning til hvad nogle mennesker tror, er denne diæt ikke kun en moderne tendens: Vegetardiæter har eksisteret i mange år, og er faktisk udbredt i mange kulturer. Vegetarretter er lækre og smagsrige, og selvom du hverken er vegetar eller veganer, kan du sagtens spise og nyde en festmiddag med retter bestående af forskellige plantebaserede fødevarer.
Forslag til den vegetariske festmiddag
Julemiddagen består ofte af en 3-retters menu. Supper og salater er særligt egnede til forretter. Hvad med en frisk grøn salat bestående af et miks af salatblade toppet med granatæblekerner og kastanjer? Et andet godt bud på festmiddagens forret er en forfriskende vintersalat, hvorpå du kan finde en lækker opskrift længere nede i artiklen.
Er du mere til suppe? En ærtesuppe, let sødet med kokosmælk, er yderst velegnet og altid et stort hit på middagsbordet. Læs med og find den perfekte opskrift her på siden. Et andet alternativ kunne være en suppe med semolina dumplings. Mulighederne er mange og utrolig velsmagende.
Hovedretten: De fleste af os spiser and eller flæskesteg til hovedret juleaften. Kødet kan dog sagtens undværes, og som alternativer kan vi bl.a. nævne kartoffeldumplings med rødkål samt Seitan vegetabilsk køderstatning. Fyldte peberfrugter er ydermere en mulighed. De er utrolig smagsrige, nærende samt mættende. Læs endelig videre og find den perfekte opskrift på fyldt peberfrugt.
Desserten er kronen på værket. Her er der ingen grænser for kreativiteten. Hvad enten det er en blød og lækker chokolademousse, lemonquark med kardemomme, æblekage, en æblesoufflé med kanel eller karamelliserede figner og is.
Du vælger, hvad du bedst kan lide. Er du veganer, kan vi specielt anbefale figner og vegansk is. Prøv vores opskrift på den lækre æblesoufflé med kanel. Den bliver med garanti et sandt julehit.
Opskrifter på den perfekte vegetariske julemiddag
Forret:
Fortryllende vintersalat
Portioner: 5-6:
- 3 små rødbeder
- 150 g vårsalat
- 50 g champignoner
- 1 selleri
- 1 stort bundt purløg
- 150 g yoghurt
- ½ økologisk citron
- 1 tsk. fuldkornssennep
- 6 spsk. rapsfrø- eller hørfrøolie
- 1 spsk. æblecidereddike
- 1 spsk. appelsinjuice
- 1 spsk. valnøddekerner
Skyl rødbederne og kog dem til de akkurat er bløde. Skyl vårsalat, champignon, purløg og selleri. Hak purløg og champignon fint og riv sellerien. Bland olie, eddike, appelsinjuice, citronsaft og sennep og krydr det med salt og peber. Revet citronskal kan ydermere bruges til dressingen. Rør yoghurt og purløg i blandingen. Anret salat og dressing og pynt med valnødder på toppen. Et lækkert sundt alternativ til juleforretten.
Ærtesuppe med kokosmælk (vegansk)
Portioner: 6
- 1 stort rødløg
- 1 fed hvidløg
- 0,5 – 1 cm frisk ingefær
- 1 – 2 spsk. kokosolie eller rapsfrøolie
- 1 kg frosne ærter
- 1 dåse kokosmælk
- 600 ml vegetabilsk bouillon
- 100 g pinjekerner
- Frisk basilikum
Hak løg, hvidløg og ingefær og sautér det i olien. Tilsæt de frosne ærter, og lad simre i ca. 5 minutter. Tilsæt nu kokosmælk og bouillon, bring retten i kog og lad simre i ca. 20 minutter. Blend herefter suppen, og smag til med salt og peber. Inden servering ristes pinjekernerne, og basilikumbladene skylles og hakkes fint. Pynt suppen med pinjekerner og basilikum. Bemærk: revet kokos på toppen er ekstra lækkert, og giver retten et særligt tvist af vinter.
Hovedret:
Fyldte peberfrugter (vegetarisk)
Antal portioner 6:
- 6 store røde peberfrugter
- 400 g ris (alternativer: spelt eller couscous)
- 750 g frisk spinat
- 1 stort rødløg
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk. olie
- 250 g feta
- 500 ml vegetabilsk bouillon
- Salt, peber, stødt chili
Kog risene – følg instruktionen på posen. Udskift eventuelt med spelt eller couscous. Skyl peberfrugterne, og skær toppen og stilken af. Fjern forsigtigt kernerne. Sæt peberfrugterne på en bradepande.
Skyl spinatbladene grundigt, og lad dem dryppe af i en sigte. Hak løg og hvidløg, og sautér det sammen med spinatbladene i olien. Krydr med salt, peber og chili. Hæld vandet fra fetaen, og tilsæt det til retten sammen med risene. Bland alle ingredienserne sammen.
Fyld nu peberfrugterne med to spsk. fyld. Hvis der er fyld tilovers, kan dette nydes ved siden af. Hæld bouillonen i bunden af bradepanden. Forvarm ovnen til 200 °C over-/undervarme og tilbered dem i ovnen i 20-30 minutter.
Gode råd: Skær toppen af peberfrugterne i tern og bland dem i fyldet. De kan simre sammen med hvidløg, løg og spinat. Hvis du ikke bryder dig om spinat, kan du bruge finthakkede gulerødder eller ærter. Inden tilberedning kan du komme ost på toppen af peberfrugterne, eller du kan pynte dem med friske urter og cremefraiche inden servering. Bon Appetit!
Dessert:
Æblesoufflé med kanel
Antal portioner: 6
- 3 peberkager (ca. 240 g)
- 250 ml mælk
- 1 økologisk appelsin
- 4 mellemstørrelse æbler, sure
- 3 æg
- Kanel og sukker
Skær peberkagerne i stykker, kom dem i en skål, og hæld mælken over. Lad dem stå i ca. 30 minutter. I mellemtiden skylles appelsinen og halvdelen af skallen rives. Pres ydermere saften uf af appelsinen. Skyl æblerne og skær dem i både, fjern kernehuset og hak æblerne groft. Bland æbler, revet appelsinskal og appelsinsaft sammen med peberkageblandingen.
Del æggene, og bland blommerne i peberkageblandingen. Pisk æggehviderne stive og vend dem i peberkageblandingen. Fordel dejen på i et smurt fad og drys med kanel og sukker. Bages i en 200 °C forvarmet ovn i ca. 45 minutter. Det smager helt fantastisk!
Vi håber, at du har fundet lidt inspiration til den vegetariske julemiddag, og vi bliver rigtig glade, hvis du vil dele din favorit-vegetaropskrift med os via nedenstående kommentarfelt.