De, der modtager en middagsinvitation, står ofte over for problemet, hvad de skal medbringe som værtindegave. En flaske vin er altid en god løsning, men hvilken skal du vælge?
Hvis det er muligt, bør en vin have en interessant historie, så den skiller sig ud fra alle de andre og derved opfattes som en særlig udvalgt gave. Der er måske interessante facts at fortælle om vinproducenten eller vinmarken? Endnu bedre er det, hvis du har dit eget personlige forhold til en vin. Måske fordi du opdagede denne vin under din sidste ferie i Italien – eller kender du en vinproducent, hvis vin du virkelig sætter pris på? Men glem ikke, at en vingave også fortæller en historie om den person, der giver vinen. En personlig udvalgt vin viser nemlig en forståelse overfor modtageren. Vælger man derimod en vilkårlig champagne fra et lavprisvarehus sender man det modsatte signal. Selvom det var en udemærket champagne, er det nødvendigvis ikke det bedste valg til at udtrykke sin taknemmelighed overfor modtageren.
Hvad kan du give, hvis du knap nok kender værten?
Hvis du vælger en ”klassiker”, går du aldrig helt galt i byen. En rød Bordeaux, Bourgogne, Chateauneuf du Pape eller Barolo hører under kategorien; Det gode, solide og sikre valg.
Hvad gør jeg, hvis værten sjældent drikker vin?
Her er det vigtigt at finde en god balance mellem tilgængelighed og et vist standardniveau. Desuden skal flasken gøre personen nysgerrig, så den ikke bare hurtigt gemmes væk i fx kælderen, men snarere åbnes og smages så hurtigt som muligt. Mange vine fra den såkaldte ”nye verden”, fx vine fra Californien, Chile eller Australien, er normalt meget tiltalende og interessante, selv for uerfarne vindrikkere.
Hvad gør jeg, hvis værten er vinkender eller vinelsker?
Det kan aldrig gå galt med en god flaske champagne. De store, velkendte mærker garanterer næsten automatisk kvalitet og prestige. Men det behøver ikke altid at være champagne. En fin Crémant fra Alsace, Bourgogne eller Loire-dalen vil også glæde en ægte vinkenders hjerte.
Vi håber, at du har nydt dette indlæg, og har fået nogle gode ideer til hvilken vin, du skal købe næste gang. Hvis du har nogle gode råd, så må du meget gerne skrive til os i kommentarfeltet nedenfor.