Der findes mange vinelskere. Den glæde man får ved først at gå ind til vinhandleren og udvælge vinen til aftenens middagsselskab, og derefter et par timer senere at nyde den sammen med gode venner, kender de fleste af os. Men hvor ofte går du ind til en vinhandler og køber vine, hvor det kan tage op til 10 år, inden den har den optimale modning og smag? Hvor mange har egentlig tålmodigheden til at vente så længe?

Ordsproget: ”Den som venter på noget godt, venter ikke forgæves”, passer godt sammen med vinsamlere. Det er glæden ved at købe vinen velvidende, at den giver dig en fantastisk oplevelse i fremtiden. Man ser flere og flere, der bygger egne vinkældere for at sikre perfekte opbevaringsforhold for de dyrebare dråber. Men er det egentlig ”så enkelt” at blive vinsamler? Er der noget, man skal vide, inden man går i gang?

Det er mange faktorer, man skal være opmærksom på ved opbevaring af vin

Nogle gange har man en dårlig vinoplevelse. Det er normalt at tro, at det er vinen, der er dårlig. Men oftest skyldes det, at vinen er blevet opbevaret forkert. En kvalitetsvin, der ligger under sengen, i skabet, i stuen eller værst af alt – i køkkenet – uden den rette temperatur og luftfugtighed, vil blive ødelagt allerede inden for et år. Det vil sige, at den ikke smager eller lugter, som den burde.

Vinen er levende, og skal opbevares korrekt. Derfor skal omgivelserne kunne sikre, at vinen når sin optimale modning og smag. De vigtigste faktorer, man skal overveje ved opbevaring af vin eller bygger en vinkælder, er: temperatur, luftfugtighed, vibrationer og lys. Alle disse faktorer vil påvirke vinen negativt, hvis forholdene ikke er optimale.

Temperatur

En jævn temperatur på mellem 8 og 12 °C sikrer gode opbevaringsforhold. Mange mennesker tror, at dette ikke er så vigtigt, men Danmark kan have kolde vintre, og hvis vinen udsættes for temperaturer tæt på 0 °C og derefter svinger med mere end 15 grader i sommersæsonen, vil dette have en negativ påvirkning på vinen. Derfor er en stabil og og korrekt temperatur for vin grundlæggende for opnåelse af gode opbevaringsforhold.

Luftfugtighed

Om sommeren har vi i Danmark en gennemsnitlig luftfugtighed på 75 %, men den varierer naturligvis meget i løbet af året. I Paris er den gennemsnitlige luftfugtighed på 78 %, mens den er på 57 % i Madrid. Hvis vinen udsættes for for lav luftfugtighed gennem længere tid, tørrer korkproppen ud, hvilket betyder, at proppen bliver mindre, og derved slippes omgivende luft og lugte ind til vinen. Der sker nu det, at vinen oxiderer og bliver eddikeagtig. Den korrekte luftfugtighed til vinopbevaring er 70-80 %.

Vibrationer

Vin skal opbevares uden vibrationer. I en flaske vin er der mange levende ingredienser, og disse har brug for ro til at kunne fremstille en afbalanceret vin. Mange vinskabe vibrerer mere, end hvad der er godt for vin, der skal opbevares over tid. Kvaliteten, størrelsen og placeringen af kompressoren vil være afgørende for, hvordan vinskabet opbevarer vinen. Risikoen for at vinen udvikler sig forkert stiger ved vibration.

Lys eller mørke

Vin må ikke opbevares i lys, hvor solens skadelige UV-stråler rammer flaskerne. Det har en skadelig effekt på vinen og ødelægger vinens modning. Dette påvirker vinens smag og aroma. Hvis du ser flasker i vinduer hos vinhandlere, vil disse med garanti være beskadigede af sol og lys.

Når alle aspekter inden for opbevaring af vin er i orden, når vi endelig ”hen til skatten for enden af regnbuen”. Den vidunderlige dag, hvor vinkælderen/vinskabet bugner af spændende vine, nogle, der kan nydes inden for en rimelig tid, og andre, der vil vare mange år, er noget man kan se frem til. Men hvordan kan man vide, hvornår man skal drikke, og hvad?

Hvidvinen er fra 1985 og godt opbevaret, men man kan dog spore, at indholdet i flaskeerne ikke er på helt samme niveau i alle flasker.

Rødvinen er fra 1929, Grand Cru Chambertin, og her er det meget tydeligt, at indholdet er svundet betydeligt. Flaskerne med mindst indhold er mest oxsiderede, og derved kan vi konkludere, at vinen med højest indhold, formentlig vil være den vin, der smager bedst.

 

Vi håber, at du har nydt artiklen, og vil meget gerne høre, hvordan du opbevarer din vin.