Sådan opnår du stressfri juleshopping lige inden højtiden.

Vi kender alle fornemmelsen. Julen står for døren, og det betyder ekstra travlhed. Der er så mange indkøb, der skal gøres inden juleaften. Hvis ikke det lykkes at planlægge i forvejen, venter der lange køer i butikkerne, hvor din tålmodighed sættes på den ultimative prøvelse. For at sikre dig en stressfri juleshopping, får du her 5 tips og tricks.

  1. Planlæg julemenuen i god tid

Det hele handler om planlægning. Ideelt set bør du starte planlægningen af dine juleindkøb op til tre uger inden juleaften – hvordan skal menuen sammensættes, og hvor mange gæster forventer du til juleaften og evt. efterfølgende julefrokoster. Du bør også overveje egne og dine gæsters forskellige præferencer – ønsker du klassisk julemad med alt, hvad der tilhører, eller foretrækker du en vegansk julemenu? Valgmulighederne er mange, og butikkerne bugner med lækre madvarer.

  1. Den perfekte indkøbsliste

Så snart menuen er på plads, skal du have lavet indkøbslisten. For at opnå den mest effektive indkøbstur anbefaler vi, at du laver indkøbslisten iht. placeringen i supermarkedet. Øverst på listen skriver du de varer, du først møder. Dette sikrer dig et optimalt overblik, og reducerer risikoen for, at du glemmer noget. Hvis du ikke er fan af en håndskrevet indkøbsliste, kan du downloade en app, som hjælper dig med at holde styr på indkøbene. Der findes forskellige smarte apps, hvor du kan synkronisere den på telefonerne i din husstand. Herved har du altid perfekt overblik – nemt, smart og hurtigt.

  1. Timing – hvornår skal jeg handle?

Når du har den endelige indkøbsliste – hvad enten den er i papirform eller på en app – skal du overveje timingen på indkøbene. Det er en god ide, at du har alle essentielle og langtidsholdbare julevarer på plads i god tid. Dette kunne fx være gløgg, te, nødder, småkager og krydderier. De friske varer købes optimalt set i ugen op til jul. Du kan med fordel opbevare dem i dine BioFresh-skuffer. Herved holdes frugt og grønt friskt og sprødt frem til jul.

Dine frostvarer kan du købe i god tid, og opbevare dem sikkert i dit Liebherr fryseskab.

  1. Undgå myldretid

Inden du tager afsted, bør du overveje tidspunktet. Er nu det bedste tidspunkt? Forsøg så vidt muligt at undgå myldretiden. Butikkerne har lange åbningstider, og det er bare en helt anden oplevelse at købe ind, når du har plads omkring dig.

Julemiddag
  1. Rester

Selvom du har planlagt alt til punkt og prikke, kan det være svært at undgå rester. Vi anbefaler, at du fryser det, du ikke får spist i løbet af juledagene. Herved undgås madspild, og du har lækker og nem mad i fryseren til en dag, hvor tiden er knap.

Læs desuden vores artikel om “Madupcycling”, for at få gode råd til, hvordan du kan få mest ud af alle dine rester (… også dit kartoffelskrald)

Med disse gode råd ønsker vi dig en rigtig glædelig og stressfri jul samt et godt og lykkebringende nytår.