Chiafrø, gojibær, quinoa og matcha: omtalen og interessen for de såkaldte “superfoods” er på ingen måde aftaget, og særligt populære er disse superfoods for de sundhedsbevidste forbrugere. Og med god grund! Mange superfoods siges at gøre dig slank, øge din præstationsevne og beskytte celler mod oxidativ stress. Men hvad er superfoods egentlig? Kommer de altid fra fjerne lande, og hvad ligger der bag de mange sundhedsmæssige fordele, der er lovet? Svarene på disse og andre spørgsmål kan findes nedenfor.

Superfoods har været udbredt i flere år, men udtrykket er endnu ikke juridisk defineret. Generelt inkluderer denne produktgruppe alle madvarer, der adskiller sig fra andre madvarer på grund af deres næringsstofsammensætning. Deres høje vitamin- og mineralindhold samt en række sekundære plantestoffer betyder, at superfoods siges at have en positiv effekt på sundhed og velvære. De er ofte næsten ukendte eksotiske frugter og grøntsager, som faktisk allerede findes i supermarkeder, på apoteker og i helsekostforretninger i forarbejdet form, f.eks. som puré eller ekstrakt.

Er superfoods virkelig så sunde, som vi antager?

Superfoods kommer med et løfte om adskillige sundhedsmæssige fordele. De ingredienser, de indeholder, såsom forskellige vitaminer, mineraler, enzymer, kostfibre og antioxidanter, siges at have næsten helbredende virkninger på flere forskellige områder. Uanset om det er overvægt, hjerte-kar-problemer eller endda kræft, fortæller producenterne os, at den rigtige superfood findes til enhver lidelse. Men pas på, mange af disse reklamepåstande er ikke videnskabeligt bevist. Der findes faktisk kun meget lidt pålidelig information tilgængeligt. Undersøgelser er ofte kun blevet udført på dyr eller under laboratorieforhold i et reagensglas. Én ting er dog sikkert: deres mangfoldighed af specielle næringsstoffer kombineret med en afbalanceret kost gør bestemt superfoods sunde. De byder også på nye og interessante smagsoplevelser, som du kan booste din menuplan med. Men du bør dog ikke forvente mirakler.

Eksotiske superfoods er ikke essentielle for en sund diæt. Dette skyldes, at mange danskproducerede frugter og grøntsagsarter har lignende ingredienser. Så hvis du ikke føler behovet for at følge superfoods-trenden, men også gerne vil tænke på miljøet, er det bedst at kigge efter danske superfoods – vores lokale helte. Disse er også meget billigere og friskere, da de ikke behøver at blive transporteret over lange afstande.

Nedenfor finder du dette års top 10 superfoods

1 – Acaibær

Acaibær kaldes også “det brasilianske vidunderbær”. Årsagen til dette er, at det er rigt på anthocyaner, et blåt pigment, der beskytter kroppen mod skadelige oxidationsprocesser. Denne type superfood indeholder også et stort antal vitaminer og mineraler. Især det høje calciumindhold kan være af interesse for veganere. Acaibær har et energiindhold på 250 kcal pr. 100 g og et fedtindhold på næsten 50 %. Disse er dog stort set gode umættede fedtsyrer, der ligner avocado. Acaibær er især populært i en acai-bowl, som er vidunderlig forfriskende. En acai-bowl smager særlig godt frisk fra fryserummet på dit Liebherr-apparat. Lokale alternativer, endda med et lavere kalorieindhold, er blåbær eller surkirsebær. Den lokale frugt ligner ikke bare acaibær, men anthocyaninindholdet er ydermere sammenligneligt.

Den perfekte power-morgenmad: Acai-bowl med superfoods toppings.

2 – Sortfrugtet surbær (Aronia)

I lighed med acaibær har dette trendy bær også et bemærkelsesværdigt højt indhold af anthocyaner. Plantepigmentet giver aroniabær sin røde/sorte farve. Denne superfood har også imponerende store mængder C-vitamin, jern, folinsyre og jod. Aronia kan primært købes som juice, marmelade og puréer. Imidlertid findes der også et højt indhold af anthocyaner i lokale frugtsorter som blåbær og brombær.

Blåbær og brombær er gode alternativer til aronia-bær.

3 – Gojibær

Gojibær, også kendt som ”wolfberry”eller ”lucky berry”, har gjort sig fortjent til top-10-listen grundet dets høje C-vitamin- og mineralindhold. Gojibær indeholder også sekundære plantestoffer som lutein og zeaxanthin. Bærrene er ideelle som topping til müsli, yoghurt eller sommersalater. Det er dog bedst for dem, der tager visse blodfortyndende lægemidler, at undgå denne superfood og i stedet vælge lokale alternativer såsom hyben og havtorn. Disse har et lige så bemærkelsesværdigt indhold af C-vitamin.

4 -Chiafrø

En af de mest kendte superfoods er chiafrø. De har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer, kostfibre, protein, calcium og jern.  Kostfibrene sikrer, at du føler dig mæt i lang tid og i kombination med en afbalanceret diæt, kan de hjælpe dig med et vægttab! Frøene er velegnede som topping til müsli, salater og yoghurt eller i budding, syltetøj og juice. Chiafrø kan holdes sig i flere år, hvis de opbevares på et køligt, tørt sted og i en godt forseglet beholder. Indtag dog ikke mere end 15 gram om dagen og sørg for at drikke tilstrækkeligt med vand. Dette skyldes, at frøene absorberer vand og kan forårsage forstoppelse under visse omstændigheder. Vi anbefaler hørfrø som et lokalt alternativ. De har de samme positive egenskaber, og har et endnu større indhold af omega-3 fedtsyrer!

Disse toppings er et must på yoghurt: gojibær, chiafrø og hørfrø.

5 –Matcha

Det dyre grønne pulver indtages traditionelt i form matcha-te. Det specielle ved denne slags te er den forfriskende effekt grundet dens koffeinindhold. Sammenlignet med kaffe har koffeinen i matcha-te dog en længere effekt grundet den langsommere optagelse i kroppen! Fremstillingsmetoden kræver en større mængde te end traditionel grøn te, og det betyder derfor, at matcha-te indeholder flere sundhedsfremmende stoffer. Disse inkluderer vitaminer og visse antioxidanter, som kan have en forebyggende effekt på hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde. For mange kræver smagen dog lidt tilvænning. Om sommeren kan matchapulver kombineret med velsmagende frugter også bruges til fremstilling af is. Vores opbevaringstip er at opbevare teen i en lufttæt beholder i dit Liebherr-køleskab. Ved kolde temperaturer mister superfoods ikke meget smag og forbliver friske i længere tid.

Uanset om det er matcha-te, latte eller is: den grønne delikatesse kan bruges på mange måder.

6 – Kokos

Tilgængelige produkter fremstillede af denne populære superfood er vand, mælk, sukker, mel, olie og chips. Dette fremkalder et eksotisk udtryk i vores køkkener. Et særligt bemærkelsesværdigt aspekt er de betydelige mængder calcium, kalium, magnesium og fosfor. Derudover består kokosnødkødet af op til 10 % kostfibre, hvilket sikrer dig en lang mæthedsfornemmelse. Det høje indhold af mellemkædede fedtsyrer gør kokosnød let fordøjelig, og forhindrer de frygtede ”cravings”.  Men pas på, de, der er bekymrede for figuren, bør kun indtage kokosnød i moderate mængder, idet den består af en tredjedel fedt. Kokosnød holder sig frisk i op til 30 dage i din BioFresh-skuffe.

Kokosnød: en ægte allrounder.

7 – Avocado

Avocado er meget populær, og uundværlig for rigtig mange. Avocado har imponerende niveauer af værdifulde omega-3 fedtsyrer, som fx kan hjælpe med hjerte-kar-sygdomme og forhøjet kolesterol. Avocado kan opbevares i op til 12 dage i dit Liebherr-køleskab. Men hvis du tror, at de værdifulde fedtstoffer kun kan findes i avocado, tager du fejl. Valnødder indeholder fx også umættede fedtsyrer.

Hurtigt, let og meget sundt: avocado-sandwich.

8 – Hampfrø

En relativt ny ankomst til superfoodfamilien er de let syrlige og nøddeagtige frø af hampplanten. Det er værd at fremhæve de mange umættede fedtsyrer og det høje indhold af proteiner, kostfibre, vitaminer og sporstoffer. Superfrøene har samtidigt et meget lavt kulhydratindhold. Svarende til chia- og hørfrø kan de bruges i en müsli, ovenpå yoghurt og salater, men også til bagning. Frøene opbevares bedst i køleskabet, da superfoods forbliver friske i meget lang tid, når de opbevares køligt og tørt.

Har du nogensinde brugt hampfrø til bagning? Prøv det.

9 – Hvedegræs

Hvedegræs bruges i grønne smoothies, juice og kan, i pulverform, drysses over salater. Det, der gør denne superfood så speciel, er det høje indhold af klorofyl, et bladpigment, hvorfra hvedegræs får sin grønne farve. Klorofyl hjælper med at distribuere ilt gennem kroppen og bekæmper også frie radikaler, som fx kan spille en rolle i udviklingen af kræft. Du kan sagtens selv dyrke hvedegræs i vindueskarmen!

Hvedegræs giver dine smoothies en flot grøn farve.

10 – Quinoa

Denne superfood, som oprindeligt kom fra inkaerne, har det hele! Mineraler som calcium, jern, zink, kalium og fosfor er det, der gør denne superfood virkelig sund. Den er ydermere en optimal proteinkilde for veganere og er glutenfri. Quinoa er ideel til tilberedning af sommersalater og vegetarisk postej. Lokale alternativer er hirse og havre. Ligesom quinoa har begge kornalternativer et værdifuldt proteinindhold. Hirse er også velegnet til dem med glutenintolerance.

Mmm lækkert! Quinoa-bowl – en ægte nydelse.

 

Elsker du også superfoods? Vi bliver glade, hvis du vil dele din favorit med os via nedenstående kommentarfelt.