Danskerne har i den grad fået øjnene op for blomkål og dens adskillige tilberedningsmuligheder. Den er egentlig en sæsongrøntsag, men heldigvis tilgængelig hele året rundt. Blomkål er sund og smagsrig samt fyldt med vitaminer og kostfibre. I denne artikel kigger vi nærmere på, hvad man skal være opmærksom på ved køb og opbevaring samt blomkålens forskellige farver.

Blomkål er en af de letteste og mest delikate kåltyper. Den har en finere cellestruktur end dens øvrige familiemedlemmer, hvilket gør den meget let at fordøje. Netop derfor er kogt blomkål ideel som babymad. Blomkål er rig på fibre og mineraler, såsom jern, magnesium og kalium, og har et højt indhold af vitamin B og C. Når det er koldt udenfor, og vinden river i træerne – hvad er så bedre end en himmelsk portion blomkålssuppe til at booste immunforsvaret.

Blomkål – En delikatesse siden Ludvig 14. af Frankrig

Blomkål har været en populær spise i mere end 300 år! På daværende tidspunkt var folk uvidende om alle de sunde næringsstoffer, den indeholder. Den var en sjælden vare, der blev populær grundet dens blege og interessante udseende. Dens popularitet gav blomkålen et fremragende ry hos Kong Ludvig 14. den Store. Den eksklusive ret ”Gratin de Chou-Fleur à la Dubarry”, blev endda opkaldt efter kongens elskerinde Madame Dubarry. Crème Dubarry, blomkålsuppe, er den dag i dag stadig at finde på mange restauranters menukort.

 

Opbevaring

For at udnytte alle de sunde vitaminer og mineraler, som blomkål har at byde på, bør du altid spise den frisk. Når du køber blomkål, skal du sørge for at bladene er grønne og sprøde, at stokken er saftig, og at hovedet er hvidt til flødefarvet. Hvis du ikke har tænkt dig at spise din blomkål med det samme, kan den holde sig frisk i op til 12 dage i et traditionelt køleskab. I en Liebherr BioFresh-skuffe derimod kan blomkål holde sig frisk i op til 21 dage. Vil du gerne gemme den endnu længere, kan du fjerne stokken, blanchere hovedet i saltet vand, køle det ned og derefter fryse det. Lækkert og nemt!

 

Food Facts

Nogle kan måske blive overraskede over, at den hvide blomkål, særlig populær hos franskmændene, grundet sin unikke blege farve, ikke er eneste ”kid on the block”. I det sydlige Italien har denne grøntsag et meget anderledes udseende, og lilla blomkål er en særlig favorit. Hos denne sort gælder følgende tommelfingerregel: Jo mere intens farven er, desto rigere er smagen. På trods af at lilla blomkål har ”kunstigt” udseende, er det en helt naturlig variant. Dens farve kommer fra dens høje indhold af anthocyanin (naturligt farvestof), som også findes i fx blåbær. Du bør være særlig opmærksom under tilberedningen af den lilla blomkål. Hvis den koges for længe, mister den sin flotte farve og får i stedet en uappetitlig grågrøn farve! For at forhindre denne kulinariske katastrofe, anbefaler vi at dampe den lilla blomkål eller simpelthen bare nyde den rå.

 

 

Begrebet lilla kan virke lidt skørt for nogle, og hvis du endnu ikke har set ”grøn blomkål”, så kig efter Romanesco næste gang du er ude at handle. Romanesco er en blanding af blomkål og broccoli, har et vidunderligt dekorativt udseende, og vil med garanti pynte på ethvert middagsbord. Enjoy!

Vi håber at du har nydt denne artikel om blomkål, og vil meget gerne modtage dine yndlingsopskrifter med blomkål. Skriv i kommentarfeltet nedenfor eller lav et indlæg på vores Facebook.