Hvor længe kan vin holde sig efter åbning?
Det er en tilbagevendende og ofte lidt usikker situation: Du har åbnet en rigtig god flaske vin men kan ikke drikke det hele. Du vil rigtig gerne nyde resten senere, men hvor længe kan vinens kvalitet opretholdes efter åbning?

Inden for mad- og drikkevarer har vin en af de længste holdbarheder, når den er uåbnet. Når den er godt forseglet og beskyttet af kun få milligram sulfit, kan nogle fine kvalitetsvine opbevares i flere år (årtier endda), og nogle vine forbedres rent faktisk med årerne. Men når en flaske vin er blevet åbnet, udsættes vinen uundgåeligt for ilt – dens værste fjende – og den gradvise iltningsproces begynder. Efter en vis tid begynder virkningerne af iltningen at blive tydelige, da frugtsammensætningen begynder at ændre sig. Vinens friskhed aftager, kompleksiteten af dens indtryk på ganen falmer, og livligheden og balancen i smagen er tabt.

Tanniner beskytter vinen mod ilt

Generaliseringer om hvor hurtigt disse iltningsprocesser forekommer, afhængigt af vintypen, er meget vanskelige at lave. Generelt kan vine med en fast struktur – dem som er fyldige, søde og har et højt alkohol- eller syreindhold – modstå iltning i længere tid end let, delikat vin med lavt syreindhold. Hos rødvinen spiller tanninsyren (også kendt som garvesyre) en vigtig rolle. Denne naturlige komponent, der er stærkt repræsenteret i den fyldige rødvin, giver den specielle / tørre følelse i ganen og samtidigt karakter og struktur til rødvinen. Desuden er tanniner også stærke antioxidanter, der i en periode giver vinen en vis grad af beskyttelse mod den skadelige ilt.

Hvornår er vinen dårlig?

Det er meget individuelt, hvor længe efter åbning af en flaske vin, man har lyst til at drikke den. Selvom vinen har mistet frugtsmag og ikke længere har samme kvalitetssmag, som da vinen lige var åbnet, kan den fortsat smage skønt. Men når vinen begynder at vise klare tegn på oxidering – bliver mørkere i farven, får et mat udtryk frem for den sunde glans og en mærkbar forandring i smag og aroma, der kan sammenlignes med et stødt æble – er vinen ikke længere en fornøjelse for ganen.

Liebherr køleskab - hvordan opbevares en vin efter åbning

Rødvin har også brug for temperaturkontrol

For at bremse den gradvise reducering af vinens kvalitet i takt med iltningsprocessen, er det bedst at holde allerede åbnede flasker kolde og så lufttætte som muligt. Det bedste sted er derfor at opbevare den åbnede vin (ja også rødvinen!) i køleskabet eller ideelt set i et vinskab, idet den lave temperatur reducerer oxideringshastigheden væsentligt. Gør du dette, bør enhver vin let kunne opbevares i to til tre dage, omend med en smagsforringelse. Vine med fast struktur kan holde sig i op til en uge. Men selvom din vin har nået et stadie, hvor den ikke længere smager godt, kan den stadig med fordel bruges i fx madlavningen, da den på ingen måder er skadelig at indtage.

Har du nyde dette indlæg, anbefaler vi, at du tilmelder dig til vores nyhedsbrev og på den måde holder dig opdateret med alt fra Liebherrs “World of Freshness”. Du er også velkommen til at skrive en kommentar i kommentarfeltet eller lave et indlæg på vores Facebook.